Andreas Joensen

Af total forundring over hvor vidt debatten af tegningerne er gået, vil jeg bidrage til denne med nogle citater vedr. ytringsfriheden.

“I disapprove of what you say, but I will defend to the death your right to say it.” – Francois Voltaire

“A people which is able to say everything becomes able to do everything.” – NAPOLEON Bonaparte

“Free speech is the whole thing, the whole ball game. Free speech is life itself.” – Salman RUSHDIE

“Goebbels was in favor of free speech for views he liked. So was Stalin. If you’re in favor of free speech, then you’re in favor of freedom of speech precisely for views you despise. Otherwise, you’re not in favor of free speech.” – Noam Chomsky

Så fik jeg endelig svar fra SU-Styrelsen på min “klage”. Her er hvad de skriver:

Du har anmodet om revurdering af vort afslag på godkendelse af en treårig Bachelor of Science, Mathematics på Avondale College, Australien, som støtteberettigende. Du har i den forbindelse indsendt yderligere materiale om skolen. Vi kan oplyse, at din sag i øjeblikket sammen med flere lignende sager er under behandling med henblik på at fastlægge en generel praksis på området. Så snart vi har taget endelig stilling, vil din sag blive færdigbehandlet.

Det lyder som om jeg har en reel chance. Jeg sendte nemlig brevet med afslaget fra SU til Avondale. De skrev så tilbage med deres svar, som jeg så vidersendte til SU-styrelsen. Og så nu har jeg fået svar. Ud fra det der stod i brevet, så lyder det som om der er flere har har fået afslag og var bedømt på et forkert grundlag. Det kan godt ske det vil tage et stykke tid endnu før de får styr på deres praksis. Men jeg vil meget gerne vente nogle måneder til, hvis jeg får de SU penge. Det vil trods alt betale for halvdelen af opholdet, og så vil jeg ikke skulle arbejde dernde og forsømme skolen. Jeg har nemlig arbejdet helt vildt pga det afslag. Så det er bare med at krydse fingre.

Kirke i går var en hel del mere spændende end den ellers plejer at være. Der plejer ikke ske noget specielt i Fakse (og glæder mig også til Avondale!), men i går skete der endelig noget. Sjovt nok, så var det sabbatsskolen og ikke Gudstjenesten der var noget ved, det plejer ellers være omvendt. Det var nemlig Lenhart Falk der ledte sabbatsskolen og det kunne derfor kun blive spændende.

Sabbatsskolen i Fakse
Fakse, som de fleste nok ved, består hovedsaglig af ældre mest pga. plejehjemmet Søndervang. Det har også medført en del meget konservative holdninger og bestemmelser i kirken. For at tage en eksempel, så var sabbatsskolen altid været delt op i 2 klasser. En i kirkesalen, hvor folk sidder spredt ud over hele salen og hvor det faktisk fungerer som en Gudstjeneste og hvis der er nogen der siger noget, så skal det altid gentages til ære for dem der ser med fra Søndervang. Den anden klasse bestod af den “yngre” del af kirken (hvor “yngre” er ment reletivt) og hvor der var en mere intim miljø. Der var mere diskussion og alle kunne deltage hvis de ville, selv de generte der ikke har sådan lyst til at råbe en hel sal op. Nu nævner jeg den sidste klasse i datid, da der blev bestemt, at den skulle lukkes. Grunden dertil var, at der åbenbart ikke var nok der deltog aktivt i kirkesalen og de troede sikkert, at det ville hjælpe med at slå klasserne sammen. Det har dog slet ikke hjulpet og nu hvor klassen er nedlagt, så tør man åbenbart ikke oprette den igen. Jeg tror at grunden til nedlæggelsen måske var fordi nogen i kirkesalen ikke kunne lide det der forgik inden i den anden klasse, men det er kun spekulationer fra min side. Og så undre de sig over hvorfor der ikke er så mange medlemmer i kirken og hvorfor Faceout er blevet oprettet. Der er dog imidlertid en der holder fast i den anden klasse og det plejer far og mig også, da vi ikke altid gider at være i kirkesalen. Det gjorde vi dog ikke i går, vi ville nemlig lige høre hvad Lehart havde at sige.

Deltagelse eller mangel på samme..
Han startede sjovt nok med at kommentere sabbatsskole situation i Fakse. Jeg ved ikke om han gjorde det bevidst, men jeg tror han ramte noget som har ligget og simret under overfalden. Han havde nemlig fået at vide, at han bare skulle holde en tale ligesom en gudstjeneste, da folk alligevel ikke deltog. Det gik han imdlertid ikke med på og truede med, at hvis ingen deltog, så ville han ikke gå viderer indtil nogen gjorde. Det gjorde at der kom en livlig snak og debat i kirken. Det var selvf. lidt irriterende, at han skulle gentage det hele for Søndervangs skyld og det syntes han sikkert også. Bare der var flere der evnede at få folk til at deltage. Dog ville der ikke have været nogen der kunne få mig til at deltage, netop fordi det er i kirkesalen og ikke et lillerum hvor tolerancen er større (og man ikke behøver at råbe).

Relationer
Lehnart tog udgangspunkt i lektiehæften hvor denne afsnit handlede om famileliv. Han valgte at omformulere det til “relationer” og brugte denne begreb flere gange i løbet af Sabbatsskolen (tror det er en taktik at ofte benytter sig af). Han mente at det er vigtigt, hvis ikke vigtigere, at vores relationer til hinanden er i orden end det at kende til sandheden. I startede virkede det som om, at kende sandheden var unødvendig, men dermed ville hele idéen med adventistme være forsvundet, det rettede han dog, da nogen pointerede det. Den eneste måde vi kan vise kærlighed over for Gud er at have kærlighed over for hinanden. Uden relationer til andre mennesker kan det være ligegyldigt om man kender til sandheden. Det var ligesom i adventisternes pioneer tid. Der forkuserede de så meget på at finde sandheden og de glemte de kristne værdier, som var ligeså vigtige. Dette skabte vist nogle problemer, og jeg er også igang med at læse “på sporet af Adventistme” som beskriver lidt af dette.

Til konklusion
Der var en hel del mere til den sabbatsskolen og er lidt ærgelig over jeg ikke tog notater (note til mig selv: husk noget at skrive med for fremtiden), men den var i hvert fald en øjenåbner for mig og jeg håber nogle af dem i kirken har fået noget ud af det. Selveste Gudstjenesten var der som sagt ikke noget ved. Det var bare en genfortælling af Moses liv, med lidt gendigtning. Jeg måtte også skubbe lidt til far et par gange, da han begyndte at snorke

PS. Jeg håber ikke at have fornærmet nogen, det er bestemt ikke min mening i så fald. Jeg ønsker bare en større tolerance, som jeg har savnet.

Så fik jeg besluttet mig for hvordan min nye science blog skal se ud

Link: http://science.auzzie.dk

Den vil bestå af emner som matematik, fysik, computer teknologi og i det hele taget videnskab. Jeg er lidt spændt på om det bliver til noget, men regner med at jeg virkeligt får brug for den når jeg skal på college.

Jeg læste Kenneth Birchs blog indlæg om Da Vinci og Harry Potter. Jeg er ret uenig i en del af indlægget, som nok skyldes min personlige erfaring med disse bøger. Dette bliver så mit modsvar til ham, men jeg skriver også for at fortælle lidt om hvordan disse bøger har påvirket mig.

Da Vinci Code
Først lidt om Da Vinci Code. Ikke en specielt velskreven bog efter min mening, dog er den temmelig underholdende. Jeg bryder mig ikke om forfatterens tekniker til at gøre den spændende og virker lidt som den måde man laver tv-serier som 24 timer eller Lost. Det er ikke pga. bogens miserable skrivestil jeg stiller mig uenig med Kenneth, da der åbenbart er flere millioner der synes den er god hvis man ser på dens popularitet, men måden den vildleder folk på. Den fremstilles nemlig som værende faktuel og historisk korrekt, da han i bogens indledning giver udtryk for den er historisk korrekt. Det er selvfølgelig kun en forfatter teknik og enhver læst person vil hurtige finde ud af at det ikke er helt korrekt. Det er dog ikke alle der er ligeså læst og vælger naivt at tro på bogens påstande. De bliver interesseret i de teorier der fremstilles og begynder at læse andre bøger der rent faktisk tror på disse meget antikristne teorier selvom de slet ikke er sande. Dan Brown skaber på denne måde en skepsis over for biblen og er IMO med til at fremme den ondes sag. Jeg mener dog ikke det er så stor et problem, da det er for det meste voksne mennesker der læser Da Vinci bogen og burde egentlig kunne bedømme selv. Det jeg er mest bekymret for er Harry Potter bøgerne da det er for hoved parten børn der læser dem. Jeg vil lige først komme med min ”historie” omkring Harry Potter, for at vise hvor farligt bøgerne i virkeligheden er.

Harry Potter
Min moster kom på besøg fra Australien hvor hun var lærer på Avondale. Hun havde købt den eteren, da skolen havde forbudt bøgerne (det kom endda i Berlingske Tidende) og hun gerne ville vide hvorfor den var så slem. Jeg blev også ret nysgerrig og lånte bogen af hende. Jeg blev så opslugt i bøgerne, at jeg hver dag efter skole tog ned på biblioteket og sad og læste indtil de lukkede. Så udkom filmene, som jeg selvfølgelig måtte se og jeg begyndte også på at købe og samle på Harry Potter kortene, som jeg havde rigtig mange af. Jeg lavede endda min egen hjemmeside, parryhotter.dk hvor jeg scannede alle min kort ind og brugte mega meget tid på.

Min Kamp
Alt dette ændrede sig dog dramatisk efter en dåbsklasse med Vibeke Wærn. Hun fortalte lidt om HP og hvor forfærdelig og umoralsk hun syntes det var. Sjovt nok så havde jeg taget alle mine kort med den dag, da jeg ville vise dem til Thomas. Der fik jeg virkelig noget at tænke på og den nat kunne jeg ikke sove. Den næste dag ringede jeg til Vibeke Wærn og fortalte hvor forfærdelig jeg havde det og kunne ikke helt forstå hvorfor de skulle være så slemme. Efter en lang snak og en bog der hedder “Harry Potter and the Bible” besluttede jeg for at brænde dem. Det blev der også en del diskussion om, specielt inde på UAonline. Det var måske også lidt drastisk at brænde dem, men det var mere en symbolsk handling for at engang for alle at fjerne fristelserne. I den efterfølgende tid følte jeg mig helt tom og savnede virkelig HP. Jeg havde ikke noget at flyde den plads som HP havde optaget og det viser bare hvor meget den fyldte i mit liv den gang. Der gik nogle år, hvor jeg prøvede at fylde tomrummet ud med andre ting. Men nogle måneder efter den 5. bog i serien udkom, så kunne jeg ikke stå for fristelserne mere og købte den. Hvorefter jeg igen blev besat af HP, denne gang i det skjulte, da det jo var min stolthed der stod på spil. Jeg havde jo indtil da fortalt mange hvor dårlig bøgerne var, men jeg savnede det så meget, at jeg slet ikke kunne lade være. Det var selvfølgelig ikke det samme at læse den nu hvor jeg var mere opmærksom på farene, men det var så dejligt at leve mig ind i den Harry Potter verden igen. Jeg har nu begyndt at læse bøger af en større åndelig karakter og efter at have læst HP6 brændte jeg den sammen med Dan Browns bøger, Jonathan Strange som også handlede om sort magi og Stephen Kings Dark Tower serie.

Det okkulte i HP
Det jeg har imod bøger som Harry Potter er som sagt den verden man introduceres for. Jeg var begyndt at falde for denne verden og det kan man også se på det bøger jeg begyndte at interessere mig for såsom Jonathan Strange og Stephen King. Jeg kom heldigvis på andre tanker efter en tur på Færøerne hvor jeg fik lejlighed til at læse nogle åndelige bøger. Det der bekymre mig er at der er mange andre børn der ikke er så heldige. Se bare på de populære Harry Potter fan sites. Der er så mange hardcores fans, der bruger al deres tid på Harry Potter. For dem er skelet mellem virkelighed og fiktion ikke særlig stor, som nok skyldes at det er børn bøgerne læses af. De tror at denne trolddomsverden findes og i deres søgen efter det støder det på det okkulte som Wicca og Magick. Der er også blevet en større interesse for det okkulte og her er en citat jeg stødte på: “[Harry Potter] has fueled a rapidly growing interest in witchcraft among children.” og denne citat om en hjemmeside om heksekraft: “[siden] deals with an average of 100 inquiries a month from youngsters who want to become witches, and claims it has occasionally been ’swamped’ with calls.” Det synes jeg er bekymrende at børn interessere sig for det okkulte og mener Harry Potter er skyld i en stor del af dette.

Det umoralske i HP
Det er ikke kun den okkulte side af Harry Potter jeg synes er foruroligende, men også det umoralske i bøgerne. Harry Potter er jo en børnebog og selvom JK Rowling siger at hun skriver den til voksne, så er det hovedsagelig børn der læser Harry Potter. Mange siger at HP handler om det gode mod det onde, men den måde det onde bliver bekæmpet på er ikke ligefrem moralsk opbyggelig. Det kan godt være den viser hvordan virkeligheden er, men at fremstille det at fryde sig over andres ulykke, bagtale andre og gør andre fysisk skade er ikke hvad jeg kalder opbyggelig læsning for børn. Jeg vil ikke komme med nogle eksempler, da jeg ikke har bøgerne lige her (af gode grunde). Men vil gerne finde nogle hvis det ønskes.

Mit modsvar blev lidt længere end jeg havde regnet med, men det er noget jeg har spildt meget tid på og vil gerne åbne andres øjne op for hvor skadelige bøgerne er.