Dag 2 af rusdagene
24. august 2006 kl. 23:05 (Oplevelser, Uddannelse)
Dag 2 af min uddannelse som matematik er nu overstået.
I dag fik vi en virkelig forlæsning, nemlig noget de kalder “Perspektiver i matematikken”. De fik vi introduceret induktionsprincippet, som var det ham fra Gooseania rådede mig til at læse før jeg startede på uni. Det har jeg så selvf. ikke fået gjort, men det virker ellers som en smart teknik, hvis man ellers kan få det lært. Jeg har nemlig fået nogle opgaver til i morgen, og jeg er ikke helt sikker på hvordan de skal takles. Men nu har det også været en ret lang dag, og jeg er lidt for træt til at tænke på at løse opgaver.
Efter de forlæsninger, og nogle andre ret ubetydelige ting, så var vi med i noget de kalder “Parxarfari”. Det var en hel masse (øl)Â lege som vi så skulle lave i uni parken. Der var fx tøj kæde, vandballon-håndbold, menneskebowling, rugbrødsspisning og en virkelig klam leg hvor vi skulle føre en snor med en sok gennem vores tøj (jeg håber bare der ikke var nogen med kønssygdomme). Hvert sted fik vi så nogle ord, som vi så skulle bruge til at lave en sang med, som skulle opføres foran alle de andre. Det blev ikke så vellykket, men vi tabte i det mindste ikke.
Borset fra det, så er jeg også begyndt at overveje om det jeg har valgt nu er det rigtige. Om jeg i virkeligheden burde have valgt datalogi. En der bor her hun startede nemlig også på matematik, men valgte så at gå over til datalogi efter et år, og hendes argumenter for at gøre det ligner lidt de overvejelser jeg går med. Matematikken er nemlig meget abstrak, og selvom jeg synes det er spændende og hver gang jeg ser en matematisk bevis, glæder jeg mig til at kunne forstå det. Men jeg snyder mig selv hvis jeg overser det at jeg har en stor interesse for computere, og egentlig bruger mest tid på det. Men jeg ser tiden an.


Hvad sker der for TV2?? Satte mig lige ned for at se tv, og hvad dukker der op: