Om bøn og helbredelse
30. juli 2007 kl. 14:37 (Kirke & Tro, Tanker & Meninger)
Jeg har gået og spukulæret lidt omkring bøn og helbredelse. Grunden dertil er jeg læste en artikel kra Kristeligt Dagblad om “Alternativ Sommerfestival 2007“, hvilken fik mig til at spuklære om det bare er mig eller om folk har misforstået noget.
Til en helbredelsesmøde bliver den syge hevet op foran og der er en der har modtaget gaven til at helbrede fra Gud. Men for mig virker det ret underligt, at det er det der skal til før Gud helbreder. Er det ikke nok at man selv beder om helbredelsen, eller skal der en mellemperson der har modtaget gaven før det kan foregår? For mig går det imod tanken om at være ydmyg i bøn. Tror man at Gud først lytter eller reagere når man gør så meget ud af det? At han først helbreder når man viser så meget tro, at må tør gå op foran så mange mennesker og sætte ens omdømme på spil. For det må være noget nedværdigene hvis man nu ikke bliver helbredt, hele forsamlingen ville jo tro at man ikke havde tro nok.
Nu forgår den type møder ikke i min kirke, så jeg har ikke så svært at se det forkerte i at afholde helbredelsesmøder. Men jeg har også anden en ting som undre mig og som de fleste kristne praktiserer, i hvert fald i min kirke. Nemlig det at bede gentagene gange. Hører Gud ikke første gang man beder? Jeg kom til at tænke på det da jeg var nede i Australien. På Avondale College, inde i kirken, har man nemlig en ret speciel bederum. Der er der altid nogen der beder til Gud, og man sørger for at der sker en slags rokade. Nu er der så mange medlemmer i den kirke, så det ville ikke være så svært at udføre i praksis, men selve tanken synes jeg er forkert. Det er som om man sørger for at Gud er klar over at man eksisterer, og jo mere man beder, jo større er chancen for at Gud lytter og måske endda handler. Jeg forstår godt når folk beder om nogens helbredelse gentagene gange, for det må virke som en slags trøst for personen der beder, men behøver man egentlig det, Gud har vel hørt ens bønner første gang?
Er det så overhovedet nødvendigt at bede om den og den bliver helbredt? Er det ikke nok at bede om at Guds Vilje må ske? Er det ikke nok at bede fadervor? Er det at bede ikke en form for tilbedelse og ikke noget der bruges til at få vores ønsker opfyldt? Gud ved vel bedst og det er vel en fornærmelse mod Gud når man på den måde prøver at overtale ham om at gøre dit og dat.