Jeg har ikke kræft!
21. november 2007 kl. 17:42 (Oplevelser)
I dag var jeg inde på ambulatoriet på Øre, Næse, Hals afdelingen på Århus Sygehus, hvor de sagde at det stykke væv de havde sendt af mig til undersøgelse var godartet og jeg dermed ikke har kræft.
Dog har jeg ikke været bange for at jeg havde det og grunden til de overhovedet undersøgte vævet kræver en forklaring (som nok bliver ret lang).
Jeg har nemlig i længere tid, efterhånden 3 år, døjet med at vågne op om natten og tro at jeg har noget galt i halsen. Nogen gange tror jeg det er tyggegummi, andre gange noget mad og en gang endda en legoklods. Det går først op for mig et par minutter efter jeg er vågnet, fisket i min hals efter denne fremmedlegeme og nogen gange har jeg også vækket Stian og andre.
På et tidspunkt var jeg syg, med hovedpine og andet ubehagligheder. Der kikkede hun ned i min hals, og kunne se at den ene mandel var en del større end den anden. Det var så også samme side jeg fiskede efter det ikke eksisterende fremmedlegeme. Hun henviste mig så til Århus Sygehus.
Der blev jeg undersøgt, hvor jeg bla. fik en kikkert op i næsen (ikke så ubehagelig som det lyder). Men lægen sagde at jeg ikke behøvede at bliver opereret. Det var jeg egentlig ret lettet over, men da jeg var begyndt at cykle hjem, så kørte jeg nærmest ind i den læge der havde undersøgt mig. Han havde nemlig løbet ud efter mig, da han havde snakket med nogle kollegaer, og de havde fundet ud af at det nok var bedst jeg blev indlagt, men der var en ventetid på et år.
Det var om mandagen, så om lørdagen modtager jeg et brev om at jeg skulle på hospitalet den næst efterfølgende dag, altså mandag, en uge efter jeg var blevet undersøgt. Det kom som noget af et overraskelse, da jeg havde forventet at det ville tage MEGET længere tid.
Så tog jeg ind på sygehuset, hvor de tog blødprøver, røgten af lungerne og fortalte mig om den operation jeg skulle igennem den næste dag. Jeg skulle nemlig have begge mine mandler fjernet plus nogle polypper der sidder om bag i næsen, som åbenbart er skyld i at jeg ikke trækker vejret gennem næsen.
Den næste dag kom jeg på sygehuset fastende (dog ikke noget jeg er uvant med). Jeg kom lidt senere end man plejer, da jeg fik lov til at stemme til folketingsvalget. Der blev jeg henvist til en seng på gangen og fik noget hospitalstøj. Jeg skulle også tage min temperatur, men fremgangsmåden vil jeg helst ikke beskrive.
En portør fragtede mig så hen til operationsbordet, hvor jeg fik fuldnarkosen, som var utrolig behagelig. Sjovt at man pludselig får en stor trang til at lukke øjnene, men ikke tør, da man er bange for lægen tror man er i narkose og begynder før jeg sover helt. Men det næste jeg oplever, er inde på opvågningsafdelingen og med en hals der gør ondt. Jeg får dog morfin, hvilken lindrede det en hel del, plus at jeg ikke kunne holde mig vågn.
De kørte mig ind på stuen hvor der var en anden. Der lå jeg så i min døs. Senere på aften kom Stian forbi og vi så Valgkamp mens jeg spiste is. Det var ret hyggeligt, men jeg var stadig ret påvirket, og faldt i søvn flere gange, og så dermed ikke hvem vandt og partilederrunden.
Den næste dag skulle jeg udskrives, men inden da var der en ind og spurgte om jeg ville være patient for en eksamen for 9. semesters mediciner. Så jeg tog derop, og blev undersøgt fra top til bund. Det var lidt underligt at skulle forklare hvorfor man var på hospitalet, da jeg ikke syntes der var synderlig meget galt med mig, lige bortset fra min forstørret mandel. Hvordan det gik med hende ved jeg ikke, da jeg måtte gå under det hele fordi jeg fik ondt i maven. Nogle timer senere blev jeg løsladt.
Hele ugen og ind i weekenden har jeg så haft ret ondt i halsen og har næsten ikke kunne spise eller snakke. Det værste har været smerten i ørerne, da nerverne ned til halsen går forbi ørerne. Det føltes som en meget slem halsbetændelse, dog uden at være syg. Altid noget at jeg ikke længere kan få hals betændelse.
De sendte så den for store mandel til undersøgelse, og så i dag var jeg inde igen og fik at vide at den var godartet og der ikke var noget galt med mig. Så sidder man tilbage med en underlig fornemmelse. Det hele er gået så utrolig hurtig, og er bare glad for at det nu er overstået.
