Endelig fået kørekort!

Den 30. april i år gik jeg endelig i gang med at tage mit kørekort. Det er efterhånden en 4 år siden jeg lovligt måtte gå til køreskole og man må sige det var på tide. Så Niels Christian og jeg fandt en køreskole, Tip Top Trafik, og gik igang med teori timer og tage kørelektioner.

Teori timerne var ret kedelige, men jeg fik da lært teorien, og ville nok ikke kunne have kørt i praksis uden, i hvert fald ikke her i Århus midtby. Køretimerne var en del sjovere, selvom jeg var meget nervøs de første par gange og måtte få en del hjælp fra kørelærens bremser.

Så midt i juni måned havde jeg så taget de sidste køretimer, var færidg med teori og havde været på køreteknisk anlæg. Så jeg fik jeg en tid til teoriprøven sidst i juni. Der fik jeg så 6 fejl! Så jeg dumpede og var nok lidt for nervøs, hvilke er min uvindelig problem når det handler om eksamner. Jeg fik så en ny tid i slutningen af juli, da ventetiden er ret lang her i sommerferien. Den bestod jeg heldigvis, med 5 fejl, så jeg var ret glad.

Køreprøven fik jeg ret hurtig, der var lige pludselig en masse nye tider der var dukket op, og den 6. august skulle jeg op. Der var ellers en 5 ugers ventetid, så jeg føler mig heldig, men føler på NCs vegne, da han ikke var så heldig. Selve prøve gik fint, den var utrolig kort, kun 16 min. Jeg skulle slet ikke parkere, jeg kørte bare rundt i byen. De eneste svære steder var nogle højre vigepligter og nogle fodgænger der stod ved en fodgængerovergang.

For at øve lidt kørsel, så skulle far hente en printer jeg havde, og så kunne jeg køre bilen hele vejen fra Århus til Præstø. På vejen kørte vi forbi min Fætter og hans børn. Lige før jeg skulle afsted, så tjekkede jeg min post, og sjovt nok så var min kørekort kommet. På turen fik jeg ret ondt i ryggen, så enten skal jeg træne min ryg for at kunne køre bil, eller så holder jeg mig til min cykel. Det er også langt billigere.


Samlermani

Jeg elsker at samle og har nok en vis form for samlermani. Dog er det ikke fordi jeg ikke kan give slip på det jeg samler, hvilke egentlig er derfor jeg skriver, for at få eviggjort min samling, før det bliver smidt ud. Det lidt svært at forklare den dejlig fornemmelse det er at se på en komplett samling af noget, eller mange af en slags ting.

Denne stak aviser har været en fast del af mit inventar. Den første avis er fra den 2. august 2006 og indtil juni 2008 (med en ½ års pause). En af grundene til jeg vil af med den er, at den lugter meget dårlig, den giver værelset et surt lugt. Den udgør vel egentlig også en vis brandfare, så det er nok bedst jeg skal af med den.
DSC_0662

Min samling af sodavandsflakser. Dog er det ikke mine allesammen, de er drukket i fællesskab med Stian. Alle Faxe Kondierne er dog mine. Det ser ikke helt af så meget når de er placeret så pænt på gulvet, men inden da, så lå de i skabet, og fyldte næsten alle mine hylder, samt noget af Kevins og Niels Christians. Det var også ret sjovt at samle på, men den manglede hyldeplads blev lidt irriterende, og så er der en del pantepenge der.
DSC_0665

Min samling af Guiness World Records og Hvem Hvad Hvor begyndte i julen 1994 da jeg modtog The Guiness Book of Records 1995. Siden da har jeg fået dem i julegave (dog ikke de gange hvor nogen glemte at give mig dem), og de fylder efterhånden temmelig meget. Det lidt sjove ved Hvem Hvad Hvor er at jeg begyndte på at samle dem da jeg kom til DK i 1998, så det er efterhånden en del år jeg har boet i Danmark.
DSC_0711

Læsere af min blog vil nok kunne genkende den skuespillerinde disse DVD er med, nemlig min idol Natalie Portman. Jeg har samlet på alle hendes DVDer, og hver gang en ny udkommer, så modtager jeg den med posten. DVDerne på billedet er sorteret efter udgivelse af filmen, hvor den første, Léon, øverste til venstre er den første og Mr Magoriums Wonder Emporium er den sidste jeg har fået. Jeg venter dog på at Amazon sender “The Other Boleyn Girl”. Det er nok den samling jeg er mest stolt af!
DSC_0704