Andreas Joensen

I dag var Dainel Birch i Caféen og talte. Det særlige ved talen var, at den var på engelsk. Det er noget nyt Århus Cafékirke er begyndt på, så de engelsk talenede der besøger ÅCK, kan få en tale på et sprog de bedre kan forstå.

I den anledning har jeg lavet en speciel podcast der kun indeholder de tale der er på engelsk. Links herunder:

iTunes: http://www.itunes.com/podcast?id=272303350

RSS: http://www.aarhuscafekirke.dk/podcast_en.xml

Det er ikke så længe siden satte den blevet tilføjet til iTunes og allerede nu ligger den på en 9. plads over alle Kristne podcasts på iTunes. Det betyder dog, at den danske udgave er blevet rykket fra en 18. til en 19. plads. Men lidt sjovt den ligger i liga med podcasts med Joyce Meyer og Rick Warren

Så har Århus Cafékirke fået en podcast!

Links:

iTunes: http://www.itunes.com/podcast?id=268818268

RSS feed: http://www.aarhuscafekirke.dk/podcast.xml

Facebook: http://au.facebook.com/posted.php?id=4855892883

Kilde: http://www.auzzie.dk/ack_podcast

—————————————————-

I de sidste par måneder har jeg leget med at optage talerne i ÅCK og leget med at lave en RSS podcast feed. Det har været ret sjovt, specielt nu hvor Thomas A og jeg har fået lydkvaliteten i top (de første par prædikner er ret dårlige lydmæssigt). Desuden har jeg brugt en del tid på at perfektionere selve RSS feeden, og hvis man vil se noget smuk, så tag et kik på kildekoden
Hvis nogen der undre over placeringen af kilde filerne, så er det fordi kirkens server ligger bag en forbindelse der ikke er særlig hurtig. Så jeg har lagt den ud på min egen webhotel, så når man henter talene så sker det lynhurtigt og kirkens server bliver ikke overbelastet.

Jeg vil sørge for at opdateringen af podcasten sker regelmæssigt. Dog spørger vi taleren om de har noget imod at det lægges ud på nettet, så hvis du er en kommende ÅCK taler, så skal du ikke afskrækkes af, at vi nu har en podcast. Jeg stæber desuden på at lægge det ud lige efter den er blevet holdt, hvilken betyder kl. 18 lørdag. Dog hvis der er tvivl om talen må lægges ud, så venter jeg til mandag.

Til sidst vil jeg vise et screenshot fra iTunes, hvor man kan se vores podcast på forsiden af “Christianity – Podcast” sektionen. (Hvornår får Cafékirken i KBH deres podcast ind i iTunes?).

Jeg har gået og spukulæret lidt omkring bøn og helbredelse. Grunden dertil er jeg læste en artikel kra Kristeligt Dagblad om “Alternativ Sommerfestival 2007“, hvilken fik mig til at spuklære om det bare er mig eller om folk har misforstået noget.

Til en helbredelsesmøde bliver den syge hevet op foran og der er en der har modtaget gaven til at helbrede fra Gud. Men for mig virker det ret underligt, at det er det der skal til før Gud helbreder. Er det ikke nok at man selv beder om helbredelsen, eller skal der en mellemperson der har modtaget gaven før det kan foregår? For mig går det imod tanken om at være ydmyg i bøn. Tror man at Gud først lytter eller reagere når man gør så meget ud af det? At han først helbreder når man viser så meget tro, at må tør gå op foran så mange mennesker og sætte ens omdømme på spil. For det må være noget nedværdigene hvis man nu ikke bliver helbredt, hele forsamlingen ville jo tro at man ikke havde tro nok.

Nu forgår den type møder ikke i min kirke, så jeg har ikke så svært at se det forkerte i at afholde helbredelsesmøder. Men jeg har også anden en ting som undre mig og som de fleste kristne praktiserer, i hvert fald i min kirke. Nemlig det at bede gentagene gange. Hører Gud ikke første gang man beder? Jeg kom til at tænke på det da jeg var nede i Australien. På Avondale College, inde i kirken, har man nemlig en ret speciel bederum. Der er der altid nogen der beder til Gud, og man sørger for at der sker en slags rokade. Nu er der så mange medlemmer i den kirke, så det ville ikke være så svært at udføre i praksis, men selve tanken synes jeg er forkert. Det er som om man sørger for at Gud er klar over at man eksisterer, og jo mere man beder, jo større er chancen for at Gud lytter og måske endda handler. Jeg forstår godt når folk beder om nogens helbredelse gentagene gange, for det må virke som en slags trøst for personen der beder, men behøver man egentlig det, Gud har vel hørt ens bønner første gang?

Er det så overhovedet nødvendigt at bede om den og den bliver helbredt? Er det ikke nok at bede om at Guds Vilje må ske? Er det ikke nok at bede fadervor? Er det at bede ikke en form for tilbedelse og ikke noget der bruges til at få vores ønsker opfyldt? Gud ved vel bedst og det er vel en fornærmelse mod Gud når man på den måde prøver at overtale ham om at gøre dit og dat.

I går havde var der landsungdomsdag. Det var en rigtig god dag, ikke mindst med en super god tale af Lars. Men jeg tog i hvert fald nogle billeder, som jeg så har lagt ud på flickr:

Landsungdomsdag 2007

I den anledning lagde jeg nogle af de andre billeder jeg havde liggende på kameraet op på flickr:

Bærbar Roderi
Sne Storm
Hygge på gangen
Sjov med Stian

Her er et af de billeder. Det er Niels Christain der voldtager sin bærbær:

Jeg interesserer mig en del for Eskatologi (læren om de sidste tider) og er gået igang med at studere Daniels Bog. Det virker til bogen er en central del af adventistkirkens lære, og tænker at det kunne være en god ide at kende lidt mere til dens indhold. Lige fortiden har de også en møderække om profetierne inde ved siden af (jeg bor ved siden af kirken), hvor præsten taler om Daniel, så jeg læser den også for at kunne deltage i snakken.

Men i hvert fald, så fandt jeg dette lidt pudsige citat fra et bibel-leksikon (Bogen om Bibelen), hvor dateringen af Daniels bog diskuteres:

Det væsentlige er, om detaljerne i kapitel 11 (der synes at henvise meget klart til Antiokus 4.’s tid i det 2. årh.) skal betragtes som profetier, der er fremsat 400 år i forvejen. Gud arbejder normalt ikke sådan i livet eller i almindelighed i resten af Skriften (men da Gud nu engang er Gud, kan muligheden dog ikke udelukkes!).

Hvad er det for en argument at bruge? For det første så virker teksten pardoksal, da de ikke kan benægte Guds almægtighed, men den argument de giver med at “Gud arbejder normalt ikke sådan i livet eller skriften” og derfor er Daniel ikke en profeti helt hen i vejret. Kan man være mere subjektiv? De må da have nogen bedre argumenter end det. Det giver mig lyst til at undersøge sagen lidt nærmere, så hvis jeg finder en ordenlig begrundelse, så vender jeg tilbage.

Kirke i går var en hel del mere spændende end den ellers plejer at være. Der plejer ikke ske noget specielt i Fakse (og glæder mig også til Avondale!), men i går skete der endelig noget. Sjovt nok, så var det sabbatsskolen og ikke Gudstjenesten der var noget ved, det plejer ellers være omvendt. Det var nemlig Lenhart Falk der ledte sabbatsskolen og det kunne derfor kun blive spændende.

Sabbatsskolen i Fakse
Fakse, som de fleste nok ved, består hovedsaglig af ældre mest pga. plejehjemmet Søndervang. Det har også medført en del meget konservative holdninger og bestemmelser i kirken. For at tage en eksempel, så var sabbatsskolen altid været delt op i 2 klasser. En i kirkesalen, hvor folk sidder spredt ud over hele salen og hvor det faktisk fungerer som en Gudstjeneste og hvis der er nogen der siger noget, så skal det altid gentages til ære for dem der ser med fra Søndervang. Den anden klasse bestod af den “yngre” del af kirken (hvor “yngre” er ment reletivt) og hvor der var en mere intim miljø. Der var mere diskussion og alle kunne deltage hvis de ville, selv de generte der ikke har sådan lyst til at råbe en hel sal op. Nu nævner jeg den sidste klasse i datid, da der blev bestemt, at den skulle lukkes. Grunden dertil var, at der åbenbart ikke var nok der deltog aktivt i kirkesalen og de troede sikkert, at det ville hjælpe med at slå klasserne sammen. Det har dog slet ikke hjulpet og nu hvor klassen er nedlagt, så tør man åbenbart ikke oprette den igen. Jeg tror at grunden til nedlæggelsen måske var fordi nogen i kirkesalen ikke kunne lide det der forgik inden i den anden klasse, men det er kun spekulationer fra min side. Og så undre de sig over hvorfor der ikke er så mange medlemmer i kirken og hvorfor Faceout er blevet oprettet. Der er dog imidlertid en der holder fast i den anden klasse og det plejer far og mig også, da vi ikke altid gider at være i kirkesalen. Det gjorde vi dog ikke i går, vi ville nemlig lige høre hvad Lehart havde at sige.

Deltagelse eller mangel på samme..
Han startede sjovt nok med at kommentere sabbatsskole situation i Fakse. Jeg ved ikke om han gjorde det bevidst, men jeg tror han ramte noget som har ligget og simret under overfalden. Han havde nemlig fået at vide, at han bare skulle holde en tale ligesom en gudstjeneste, da folk alligevel ikke deltog. Det gik han imdlertid ikke med på og truede med, at hvis ingen deltog, så ville han ikke gå viderer indtil nogen gjorde. Det gjorde at der kom en livlig snak og debat i kirken. Det var selvf. lidt irriterende, at han skulle gentage det hele for Søndervangs skyld og det syntes han sikkert også. Bare der var flere der evnede at få folk til at deltage. Dog ville der ikke have været nogen der kunne få mig til at deltage, netop fordi det er i kirkesalen og ikke et lillerum hvor tolerancen er større (og man ikke behøver at råbe).

Relationer
Lehnart tog udgangspunkt i lektiehæften hvor denne afsnit handlede om famileliv. Han valgte at omformulere det til “relationer” og brugte denne begreb flere gange i løbet af Sabbatsskolen (tror det er en taktik at ofte benytter sig af). Han mente at det er vigtigt, hvis ikke vigtigere, at vores relationer til hinanden er i orden end det at kende til sandheden. I startede virkede det som om, at kende sandheden var unødvendig, men dermed ville hele idéen med adventistme være forsvundet, det rettede han dog, da nogen pointerede det. Den eneste måde vi kan vise kærlighed over for Gud er at have kærlighed over for hinanden. Uden relationer til andre mennesker kan det være ligegyldigt om man kender til sandheden. Det var ligesom i adventisternes pioneer tid. Der forkuserede de så meget på at finde sandheden og de glemte de kristne værdier, som var ligeså vigtige. Dette skabte vist nogle problemer, og jeg er også igang med at læse “på sporet af Adventistme” som beskriver lidt af dette.

Til konklusion
Der var en hel del mere til den sabbatsskolen og er lidt ærgelig over jeg ikke tog notater (note til mig selv: husk noget at skrive med for fremtiden), men den var i hvert fald en øjenåbner for mig og jeg håber nogle af dem i kirken har fået noget ud af det. Selveste Gudstjenesten var der som sagt ikke noget ved. Det var bare en genfortælling af Moses liv, med lidt gendigtning. Jeg måtte også skubbe lidt til far et par gange, da han begyndte at snorke

PS. Jeg håber ikke at have fornærmet nogen, det er bestemt ikke min mening i så fald. Jeg ønsker bare en større tolerance, som jeg har savnet.

Jeg læste Kenneth Birchs blog indlæg om Da Vinci og Harry Potter. Jeg er ret uenig i en del af indlægget, som nok skyldes min personlige erfaring med disse bøger. Dette bliver så mit modsvar til ham, men jeg skriver også for at fortælle lidt om hvordan disse bøger har påvirket mig.

Da Vinci Code
Først lidt om Da Vinci Code. Ikke en specielt velskreven bog efter min mening, dog er den temmelig underholdende. Jeg bryder mig ikke om forfatterens tekniker til at gøre den spændende og virker lidt som den måde man laver tv-serier som 24 timer eller Lost. Det er ikke pga. bogens miserable skrivestil jeg stiller mig uenig med Kenneth, da der åbenbart er flere millioner der synes den er god hvis man ser på dens popularitet, men måden den vildleder folk på. Den fremstilles nemlig som værende faktuel og historisk korrekt, da han i bogens indledning giver udtryk for den er historisk korrekt. Det er selvfølgelig kun en forfatter teknik og enhver læst person vil hurtige finde ud af at det ikke er helt korrekt. Det er dog ikke alle der er ligeså læst og vælger naivt at tro på bogens påstande. De bliver interesseret i de teorier der fremstilles og begynder at læse andre bøger der rent faktisk tror på disse meget antikristne teorier selvom de slet ikke er sande. Dan Brown skaber på denne måde en skepsis over for biblen og er IMO med til at fremme den ondes sag. Jeg mener dog ikke det er så stor et problem, da det er for det meste voksne mennesker der læser Da Vinci bogen og burde egentlig kunne bedømme selv. Det jeg er mest bekymret for er Harry Potter bøgerne da det er for hoved parten børn der læser dem. Jeg vil lige først komme med min ”historie” omkring Harry Potter, for at vise hvor farligt bøgerne i virkeligheden er.

Harry Potter
Min moster kom på besøg fra Australien hvor hun var lærer på Avondale. Hun havde købt den eteren, da skolen havde forbudt bøgerne (det kom endda i Berlingske Tidende) og hun gerne ville vide hvorfor den var så slem. Jeg blev også ret nysgerrig og lånte bogen af hende. Jeg blev så opslugt i bøgerne, at jeg hver dag efter skole tog ned på biblioteket og sad og læste indtil de lukkede. Så udkom filmene, som jeg selvfølgelig måtte se og jeg begyndte også på at købe og samle på Harry Potter kortene, som jeg havde rigtig mange af. Jeg lavede endda min egen hjemmeside, parryhotter.dk hvor jeg scannede alle min kort ind og brugte mega meget tid på.

Min Kamp
Alt dette ændrede sig dog dramatisk efter en dåbsklasse med Vibeke Wærn. Hun fortalte lidt om HP og hvor forfærdelig og umoralsk hun syntes det var. Sjovt nok så havde jeg taget alle mine kort med den dag, da jeg ville vise dem til Thomas. Der fik jeg virkelig noget at tænke på og den nat kunne jeg ikke sove. Den næste dag ringede jeg til Vibeke Wærn og fortalte hvor forfærdelig jeg havde det og kunne ikke helt forstå hvorfor de skulle være så slemme. Efter en lang snak og en bog der hedder “Harry Potter and the Bible” besluttede jeg for at brænde dem. Det blev der også en del diskussion om, specielt inde på UAonline. Det var måske også lidt drastisk at brænde dem, men det var mere en symbolsk handling for at engang for alle at fjerne fristelserne. I den efterfølgende tid følte jeg mig helt tom og savnede virkelig HP. Jeg havde ikke noget at flyde den plads som HP havde optaget og det viser bare hvor meget den fyldte i mit liv den gang. Der gik nogle år, hvor jeg prøvede at fylde tomrummet ud med andre ting. Men nogle måneder efter den 5. bog i serien udkom, så kunne jeg ikke stå for fristelserne mere og købte den. Hvorefter jeg igen blev besat af HP, denne gang i det skjulte, da det jo var min stolthed der stod på spil. Jeg havde jo indtil da fortalt mange hvor dårlig bøgerne var, men jeg savnede det så meget, at jeg slet ikke kunne lade være. Det var selvfølgelig ikke det samme at læse den nu hvor jeg var mere opmærksom på farene, men det var så dejligt at leve mig ind i den Harry Potter verden igen. Jeg har nu begyndt at læse bøger af en større åndelig karakter og efter at have læst HP6 brændte jeg den sammen med Dan Browns bøger, Jonathan Strange som også handlede om sort magi og Stephen Kings Dark Tower serie.

Det okkulte i HP
Det jeg har imod bøger som Harry Potter er som sagt den verden man introduceres for. Jeg var begyndt at falde for denne verden og det kan man også se på det bøger jeg begyndte at interessere mig for såsom Jonathan Strange og Stephen King. Jeg kom heldigvis på andre tanker efter en tur på Færøerne hvor jeg fik lejlighed til at læse nogle åndelige bøger. Det der bekymre mig er at der er mange andre børn der ikke er så heldige. Se bare på de populære Harry Potter fan sites. Der er så mange hardcores fans, der bruger al deres tid på Harry Potter. For dem er skelet mellem virkelighed og fiktion ikke særlig stor, som nok skyldes at det er børn bøgerne læses af. De tror at denne trolddomsverden findes og i deres søgen efter det støder det på det okkulte som Wicca og Magick. Der er også blevet en større interesse for det okkulte og her er en citat jeg stødte på: “[Harry Potter] has fueled a rapidly growing interest in witchcraft among children.” og denne citat om en hjemmeside om heksekraft: “[siden] deals with an average of 100 inquiries a month from youngsters who want to become witches, and claims it has occasionally been ’swamped’ with calls.” Det synes jeg er bekymrende at børn interessere sig for det okkulte og mener Harry Potter er skyld i en stor del af dette.

Det umoralske i HP
Det er ikke kun den okkulte side af Harry Potter jeg synes er foruroligende, men også det umoralske i bøgerne. Harry Potter er jo en børnebog og selvom JK Rowling siger at hun skriver den til voksne, så er det hovedsagelig børn der læser Harry Potter. Mange siger at HP handler om det gode mod det onde, men den måde det onde bliver bekæmpet på er ikke ligefrem moralsk opbyggelig. Det kan godt være den viser hvordan virkeligheden er, men at fremstille det at fryde sig over andres ulykke, bagtale andre og gør andre fysisk skade er ikke hvad jeg kalder opbyggelig læsning for børn. Jeg vil ikke komme med nogle eksempler, da jeg ikke har bøgerne lige her (af gode grunde). Men vil gerne finde nogle hvis det ønskes.

Mit modsvar blev lidt længere end jeg havde regnet med, men det er noget jeg har spildt meget tid på og vil gerne åbne andres øjne op for hvor skadelige bøgerne er.

Jeg har haft ret travlt med at tjene penge til mit ophold på Avondale, at jeg ikke har haft tid til at skrive om ugens spænende begivenheder. Der var jo den stævne jeg var på i Norge, og min fødselsdag der blev fejret.

Stævnet
Nu er det ved at være længe siden, men jeg må heller lige skrive lidt om den. For det første kunne jeg ikke blogge fra stedet. Jeg var på nettet i nogle minutter på min mobil, og det kostede ca. 150kr! Så det havde jeg ikke råd til. Men ud over at der var næsten ingen jeg kendte, så var det en ret spænende weekend. Turen var ret kedelig, og jeg blev da ret træt af at spille SuDoku til sidst. Vi ankom dog til sidst på den lille ø, efter at have kørt en hel del galt. Stævnet havde temaet “the good life” og møderne handlede da også om det gode liv. Det var også skønt at høre en tale engelsk, UDEN EN OVERSÆTTTER, for en gangs skyld. Det er også noget jeg glæder mig til, at skulle høre engelsk igen. Jeg er ikke den helt udadvendte kristen type, og lovsangen var da heller ikke det der trækker op i min bedømmelse. Bibelstudiumet var ikke det helt store, de havde i hvert fald ingen emner som jeg syntes var noget jeg kunne være med i. Jeg havde også glemt linserne, så det gjorde det ikke nemmmere. Ellers var resten temmelig interessant. Jeg gider egentlig ikke skrive om det hele, da det nok ville kede de fleste. Jeg har lagt de billeder jeg tog ud på min flickr, så dem ka man se i stedet.

Nu er det godt nok ved at være længe siden jeg fyldte 20, men det betyder ikke jeg kan fejre det igen. Jeg var nemlig i KBH med min søs. Vi tog i biffen hvor vi så Brothers Grimm, som forøvrigt er en ganske god film. Den er nok en smule uhyggelig, men ellers godt lavet. Bagefter tog vi i Hard Rock Café. Det var ret skønt, og mange gange bedre end Jensens bøfhus. Alt er bedre derinde, selv tjenerne ser bedre ud (selvom de var lidt små, det var nok deres korte skørte). Det var så det.

Nu gider jeg ikke skrive mere.. Det må komme en anden dag

Religions test
Nu hvor alle tester deres tro på beliefnet.org, så vil jeg også lige gøre det. Jeg har godt nok postet dette inde på vfsforum.dk, men da ikke alle har adgang til det, så ville jeg lægge den her ud. Det skal lige siges at jeg tog testen 2 gange. Første gang blev jeg Mormon, og det kunne umuligt være rigtigt. Så tog jeg den en gang til, hvor jeg var mere omhyggelig med mine svar, og her er resultatet:

1. Seventh Day Adventist (100%)
2. Orthodox Quaker (98%)
3. Mainline to Conservative Christian/Protestant (88%)
4. Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints (Mormons) (86%)
5. Hinduism (84%)
6. Eastern Orthodox (83%)
7. Roman Catholic (83%)
8. Sikhism (76%)
9. Jehovah’s Witness (73%)
10. Mainline to Liberal Christian Protestants (72%)

Jeg havde godt nok forventet at blive SDA, men at jeg blev 84% Hinduism og 83% Catholic undre mig lidt.

Jeg ledte rundt på nettet, og fandt dette. Efter min opfattelse, så burde top 3 være totalt modsætninge, i hvert fald de 2 første:

1. Islam (100%)
2. Orthodox Judaism (100%)
3. Mainline to Conservative Christian/Protestant (95%)
4. Seventh Day Adventist (88%)
5. Eastern Orthodox (87%)
6. Orthodox Quaker (87%)
7. Roman Catholic (87%)
8. Bahá’í Faith (77%)
9. Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints (Mormons) (76%)
10. Sikhism (68%)

Kilde: www.webfroot.co.nz