Andreas Joensen

I nat, da jeg prøvede at falde i søvn, surftede jeg lidt rundt på nettet. Der stødte jeg ind i et link på google.coms forside. Egentlig ville jeg tjekke om der stod et tal for hvor mange links google har indekset; jeg hørte at google har indekset 1 billion links, hvilke er ret så mange.

I stedet var der et link til et foredrag af den lige afdøde Rand Pausch, der hed: Achieving Your Childhood Dreams. Foredraget handlede om de drømme han havde som barn og nu hvor han var på sit dødsleje (han havde dødelig kræft), så kunne han fortælle hvordan det gik med at opfylde dem. Det ledte ham også til en snak om drømme og at selvom man støder ind i nogle mure undervejs, så skal man presse på for at få disse opfyldt.

Da jeg jo ikke kunne sove, så lå jeg og tænkte på hvad mine egne drømme var. Det var lidt sjovt, men fordi jeg er lidt perfektionistisk, så var en del af dem nærmere mål end drømme. Altså mål som, at jeg skal få læst alle de bøger jeg har på min reol eller ikke dumpe et eneste eksamen fremover.

Men her er mine 5 drømme:

1. Være pilot ombord et challenger jet fly.

Denne drøm bunder i min store lyst til at flyve. Det ville være fedt at være pilot og så i en lyn hurtig og top moderne jetfly. Det kunne være fedt at cruise verden rundt med folk, med et dejlig hurtig og manøvre dygtig fly. Man kunne så spørge om det ikke var nok med at blive pilot, men min fascination har været i learjets og challenger fly og er også den jeg fortrækker at flyve i Flight Simulator X (ud over militær jet flyvet). Mit køb af ny computer til at spille FSX er en måde at komme tættere på denne drøm.

2. Møde Natalie Portman.

Dette håber jeg ikke overrasker nogen. Der er egentlig forskellige trin i denne drøm, opdelt efter hvor svære de er at opnå. Det første er at se hende i virkeligheden, altså på gaden eller lign. Det andet trin er at overvære en forlæsning eller teaterstykke med hende. Det trejde er at få et autograf af hende samt et billede med hende og mig og muligvis også snakke lidt sammen. Hvis bare et af disse trin bliver opfyldt, så vil jeg anse min drøm som opfyldt, men 2. og 3. trin er at foretrække.

3. Overvære et OL åbningsceremoni.

Det var noget jeg har drømt om lige siden OL i Atlanta i 1996. Det der var det meste spændende ved hver OL var åbningsceremonien. Det er så enormt storslået og at overvære så et stor ting er noget jeg drømmer om. Det tætteste jeg har været på at få den opfyldt, var da jeg rejste rundt i Australien, der var jeg tilfældigvis i Melbourne samtidig med Commenwealth legene. Der var også et kæmpe show uden for selve stadionet, med fyrværkeri og alle mulige både der sejlede op ad floden. Selv det var en stor oplevelse. Nu er OL næste gang i London, så egentlig er min drøm ikke helt umulig, vil bare kræve at jeg har råd til det når den tid kommer.

(billede taget fra floden i Melbourne til åbningsceremonien)

4. Køre Europa rundt i tog.

Jeg var tæt på (delvist) at udleve denne drøm sidste år. Jeg havde helt spontant planlagt et rejse, på nogle dage, til Rom i tog. Dog er denne type spontane rejse ret dyre og i det sidste ende havde jeg heller ikke tid. Men min drøm er at rejse interrail fra Danmark, ned gennem vesteuropa med et smut forbi London (kan være jeg kan slå to drømme sammen), ned til Spanien, tilbage til frankrig, over til Italien, sejle til grækenland, op gennem østeuropa forbi budapest, prag og warszawa til Estland, sejle over til Sverige og så tilbage til Danmark. Måske ret dyr, men der er generelt en grund til drømme er så svære at opnå, og så er det endda min drøm at rejse 1. klasse.

5. Flyve til Australien i en A380 i Første klasse.

Det fører mig til det sidste, at flyve i en Airbus 380, London til Australien i første klasse. Eller rettere, flyve i en suite. En suite på en A380 er en lukket kabine på flyvet, hvor man har en stor lænestol som sæde, samt en seng der kan tages frem, så man ligger helt fladt. Der er også fladskærm, hvor man kan vælge mellem 100vis af film og alle de afsnit af TV-serier man lyster. Desuden er maden lavet af en kok og man bliver opvaret af en stewardesse. Denne meget dyre drøm skyldes både min fascination af den nye kæmpe airbus, men også at jeg elsker luksus (i modsætning til Maria, der lige nu er i Combodia, hvor der næsten ikke kan blive mere primitiv, og så kan hun lide det!). De gange hvor jeg har taget turen til Australien, der har jeg følet enorm ubehag og har drømt om at komme foran i flyet og kunne falde i søvn i de dejlige stole. Så det er min 5. drøm.

Nu hvor Lars og jeg praktisk talt er kærester (intern joke), så blev jeg nødt til at kopiere hans stjålne mosaic koncept. Legen går ud på at svare på nogle spørgsmål gennem flickr, og vælge et billede på det første side, som man laver et mosaic af.

Spørgsmålene:

1. Mit navn
2. Min livret
3. Mit yndlingsdyr
4. Min yndlingsfarve
5. Min kendis-flamme
6. Min yndlings drik
7. Mit drømme ferie mål
8. Min yndlings dessert
9. Når jeg bliver ældre vil jeg være
10. Det jeg elsker mest i mit liv
11. Mig beskrevet med ét enkelt ord
12. Mit Flickr-navn

Og resultatet:

1. ANDREA, 2. Lammesteg, 3. This is your cat on drugs., 4. Blue Sky and Clouds, 5. Natalie Portman, 6. Ekspres Letmælk, 7. Rome and his churches, 8. 20070802 Rob’s Banana Split, 9. News Reel – Photo by Pilot, 10. {side-splitting laughter}, 11. i heart nerds, 12. Billede (4)

Jeg har ikke rigtigt gidet poste opdateringer på min rundtur her i Australien. Jeg har dog skrevet nogle stikord ned for hver dag, så jeg kommer med en resumé af turen på et tidspunkt for dem der kunne være interesseret i det. Jeg har dog taget en forfærdelig massse billeder.

Link til min Flickr sets (de nyeste er dag 8 til dag 25): http://flickr.com/photos/andreasjoensen/sets/

Vi besluttede i dag at vi ville booke alle vores vandrehjem besog, Greyhound bussen og fly billeter fra Alice Springs til Sydney og fra Sydney til Kobenhavn. Saa vi tog ned til receptionen og fik hende til at booke de forskellige vandrehjem. Dette tog ret langt tid, specielt fordi vi mange steder sover vi kun 1 nat. Vi maatte ogsaa aendre lidt paa vores plan, da der naesten ikke er plads nogen steder i Melbourne pga de Commonwealth Games der afholdes der. Saa bookede jeg rejsen med Greyhounden over telefon hvilken var ret let. Til sidst tog vi hen til Harvey World Travel og kobte fly billeterne. Saa jeg er hjemme i dk den torsdag den 6. april (kl. 9:00 hvis der nogen der har savnet mig :p).

Efter at have ordnet alt det praktiske gik vi paa vandring i Canberra. Forst gik vi over til Parlament House. Det er en ret flot bygning, som faktisk er bygget ind i en bakketop. Bygningen er ogsaa meget flot og ret morderne. Der er ogsaa en linje der foerer ned gennem hele Canberra, og hele byen virker designet paa forhaand. Det fandt jeg saa ud af at den var da jeg var ind i en exibition omkring hvordan byen var opstaaet. Det hele var opr. bare en slette og der var intet der, og det er ret utroligt at byen er vokset saa stort paa kun 93 aar. Derudover er der ikke endvidere noget saerligt ved byen, og jeg tror man som udlaending undres over at Canberra er hovedstaden. Aarsagen til at den er hovedstad for Australien er hovedsaglig fordi baade Sydney og Melbourne ville vaere Hovedstad efter sammensmeltningen af de Australsk kolonier, saa man fandt en kompris som blev Canberra. Der udover var i inde i det gamle Parlaments bygning og det var vist det. Ikke den aller mest spaendende dag.

Vi er ogsaa ved at blive en smule traet af at rejse. Dette med at hele tiden skulle flytte er ret traetende. Jeg glaeder mig ogsaa lidt til at komme hjem til DK igen. Desuden hvis jeg, da jeg var i DK, havde valgt at tage paa ferie et eller andet sted, saa ville det ikke have vaeret Australien. Selvom det har vaeret godt at se det hele igen, saa er landet ikke et sted jeg kunne taenke mig at bo. Strande og alt udendors interessere mig bare ikke.

I dag var endnu en af de rejse dage..

Vi stod ret sent op, da vi ikke havde noget planlagt og bussen til Canberra afgik 12:30. Vi kom dog ud af vandrehjemmet kl. 10, dels fordi man skulle tjekke ud ved det tidspunkt, men ogsaa fordi jeg gerne ville ind i den vandrehjem vi var i de forste par naetter i Sydney, da der er traadlos internet. Jeg ville nemlig gerne uploade de billeder som jeg havde taget hen over ugen.

Som sagt saa skulle vi afsted kl. 12:30 til Canberra, saa vi gik over til Greyhound kontoret ved 12 tiden og ventede paa at tage afsted. Selve turen var der ikke noget saerlig ved, i hvert fald ikke noget at skrive om. Jeg fik dog tiden til at gaa med en bog jeg havde kobt i Kastrup, saa for jeg vidste af det var vi i Canberra.

Der gik vi over til vandrehjemmet og indloggede os. Heldigvis er denne langt bedre end den vi var i sydney efter vi kom fra Katoomba. Da vi ikke rigtigt kunne naa at lave noget saerligt, gik vi bare lidt rundt i den bydel vandrehjemmet ligger i og fik os noget at spise.

Tilbage paa vandrehjemmet sad vi og brugte tiden paa at planlaegge resten af turen. Saa indtil videre ser den resterende del af turen ud saaledes: 5 dage i melbourne med ture til Philip Island og The 12 apostles, 1 dag i barrarat, 3 dage i Adelaide hvor den ene er paa Kangaroo Island, 3 dage i Alice Springs hvor den ene er i Yulara (ved Ayres Rock) og til sidst flyve tilbage til Sydney. Det er en ret forkortet udgave af den vi opr. havde planlagt, men vi gider ikke tage til Darwin, Cairnes eller Brisbane, vi vil lagt hellere vaere i den sydlige del af Australien.

Jeg har ogsaa opdaget hvor lille Canberra er i forhold til det jeg husker det som. Det er jo egentlig bare en lille by (i forhold til Sydney) midt ude i orkenen og det er alt for laenge at blive her i 2 dage. Vi skulle nok have kun booket stedet for 1 nat, men vi finder nok paa noget.

Jeg har uploadet billeder fra de sidste 5 dage:

Dag 3: Wollongong
Dag 4: Katoomba
Dag 5: Jenolan Caves
Dag 6: Sydney
Dag 7: Sydney

Nu er der gaaet en hel uge siden vi begyndte paa vores lille tur, og hold op hvor har det gaaet staerk!

I dag var det saa Sabbat. Saa vi stod tidelig op for at komme i kirke. Vi ville gerne ind i den storste kirke i Sydney, saa vi valgte kirken ved Sydney Adventist Hospital. Der er ogsaa en dansker der, og jeg skrev med ham omkring min SU til Avondale, saa jeg ville gerne lige hilse paa ham. Jeg ville ogsaa fortaelle at jeg har faaet endnu et afslag omkring min ansogning (laegger en kopi ud naar jeg kommer hjem igen). Men det er ogsaa lidt ligemeget nu.

Turen der ud tog en 1,5 timer, da det ikke var saadan lige til. Tog- og busnettet her er en smule indviklet, saa man skulle lige holde hovedet koldt. Toget stoppede (desvaerre) ikke ved hospitalet, saa vi maatte tage busen de sidste 2 km. Paa busen modte vi en dame der ogsaa skulle i kirke. Hun virkede i starten ret imodekommende og venlig og vi satte os over ved hende i bussen, da hun begyndte at sporge ud om hvor vi kom fra. Snakken aendrede sig dog, da hun spurgte hvad min praest i Danmark hed. Det ville jeg ikke saadan lige fortaelle, og jeg syntes det var en lidt underlig sporgsmaal. Hun gav os saa en stykke papir, og sagde det var en profeti til min praest og hun sagde hun var en profet. Min udmiddelbare tanke var: “aah nej, ikke en af dem”, men paa den anden side saa kunne jeg jo ikke fornaegte det, da jeg tror sande profeter muligvis findes i dag. Jeg fik dog svar paa om hun var sand eller ej, da hun begyndte at fortaelle om hendes dromme hvor hun saa dode mennesker og kunne forudsige forskellige folks dod. Problemet var bare det at vi nu havde hende “haengende”, da hun nok folte det som hendes pligt at vise os rundt i kirken. Saa jeg lod som om jeg ikke forstod engelsk saerlig godt, for at skjule min tilbageholdenhed over for hende.

Da vi ankom til kirken opdagede vi at der var 2, som laa indenfor 100 meters afstand, hvor der endda i den ene var to kirkesaale. Det syntes vi var lidt underligt, da vi er vandt til meget smaa kirker og slet ikke flere paa samme sted. Profeten viste os hen til den ene, Fox Valley Community Center, saa vi valgte at gaa i den anden mere gammeldags kirke. Der var vi til sabbatsskole, hvor der var en hel del unge selvom de fleste nok var ovre i den anden kirke. Selve sabbatsskolen var lidt for intim for min smag, specielt naar vi ikke kendte nogen af dem. Saa vi tog hen til den anden, hvor vi valgte den lidt mere karaismatisk del. Jeg har ogsaa laert et nyt ord nemlig: Contemporary, som de bruger til at beskrive den mere karismatiske kirkestil og musik, og jeg synes det lyder maerkelig hver gang de siger det. Der var der en del talte om Jesus og saadan set snakkede om det samme (fx han gentog meget af det han sagde) i over en time! Eller det tror jeg da, da vores lyttesans slog fra saadan midtvejs.

Efter kirken var der en potluck, som betoed gratis mad. Men Markus havde ikke rigtigt lyst til at vaere der laengere. Det ville jeg gerne, men jeg kunne ikke tvinge ham, og det ville ogsaa vaere lidt kedeligt at vaere der alene. Jeg ville dog gerne lige hilse paa ham fra DK, men kunne dog ikke finde ham, som nok skyldes at han var kort da talen var skredet saa meget over tid i vores afdeling. Da jeg havde ledt lidt (og ikke havde fundet ham) gik jeg tilbage til Markus der ventede ved busstoppestedet. Da jeg var 20 m derfra korte vores bus lige forbi, og hvis vi ventede til den naeste saa skulle vi staa der i en time. Saa vi besluttede at tage de par km tilbage til stationen paa fod. Vi kom saa efter en ret lang tur (for mine fodder i hvert fald) til stationsbyen. Der fik vi os noget at spise paa en kylligbar, da vi saadan set ikke havde spist noget og tog toget tilbage til Sydney straks efter.

Tilbage i Sydney tog vi tilbage til vandrehjemmet. Da vi ikke rigtigt gad sidde der gik vi over til den naerliggende park. Der sad vi i en hel del timer og bare noed solen og vandet. Der var en hel del mennesker og aktivitet. Der sov vi lidt, snakkede lidt og stenede lidt. Paa et tidspunkt var der et kamerahold der stod og filmede, og interviewede en eller anden (sikkert kendt) fotograf. De filmede os endda! Vi var der indtil solnedgang (saa vi var der i 7:30-4:00= 3,5 timer).

Utroligt, vi kan bare ikke undvaere denne by :p

I dag havde vi bestilt en “bridge climb”, som er det de kalder det at gaa hen over Harbour Bridge. Det var forst kl. 15, saa vi havde masser af tid inden. Saa vi tog ned til “the Rocks”, som er den gamle bydel i Sydney. Der kikkede vi os lidt rundt, og da der ikke rigtigt skete noget (det er vist kun i weekenderne der er en marked der), gik vi over til Circular Quay. Vi satte vi os og noed synet at Harbour Bridge, Opera Huset og det gode vejr. Da vi ikke gad det mere tog vi hen til botanisk have der ligger lige ved siden af Opera Huset. Der gik vi lidt rundt og hen til “the Gouverners House”. Der var der en gratis rundtur inde i bygningen, og det ville jeg gerne med. Dog havde Markus ikke lyst til det, saa mens jeg var derinde, laa han ude og noed det vejret i haven. Efter at have faaet lidt historie omkring de rige i Syndey’s fortid tog vi hen til Harbour Bridge.

Der tog vi ind til BridgeClimb og betalte den hoje pris af $165 hver for at klatre paa broen. Forst skulle vi underskrive nogle papirer, som nok fragav dem enhver ansvar hvis vi skulle doe. Derefter skulle vi tage noget specielt tog paa, som nok skyldtes sikkerhed. Vi fik ogsaa lidt traeningn til hvordan vi skulle klatre op ad broen i en simulator. En time senere skulle vi op til den lange opstigning til broens hojdepunkt paa 135 meter (lange fordi mine fodder gor virkelig ondt!). Paa vejen op fik vi lidt at vide omkring broen og Sydney generelt. Vores billeder blev ogsaa taget, og vi kobte 3 af dem, for $52 bagefter. Det blaeste godt nok en smule, men det var godt nok en god oplevelse og flot udsigt. Det er eftersignende ret populaer og efter dens aabning i 1998 har der vaeret 1,7 mio mennesker paa broen.

Det var vores sidste dag i de dejlige blaa bjerge og det brugte vi paa at udforske nogle huler.

Vi stod op ret tideligt, da vi skulle ned i nogle huler, og jeg skulle lige naa at kobe en troje, da jeg havde hort der blev ret koldt i dem. Kl. 9:30 kom den bus vi skulle med, som vi havde bestilt dagen foer (til mange penge). Det var en ret lang tur, vist en 1,5 time ud til hulene. Paa vejen der ud stoppede vi dog ved et udkigspost, og den var helt utrolig. Vi skulle ned i en hule kaldet Lucas Cave kl. 11:30, som vi lige netop naaede. Der var nemlig en trae der var vaeldtet paa den vej vi korte paa. Det var noget af en oplevelse nede i hulen. I starten var det bare nogle smalle gange, men vi kom ind i nogle store rum. Det ene rum var saa hoj, at man for i tiden brugte den som kirke. Det var ret stort, og saa spillede de noget musik, som virkelig gjorde oplevelsen enorm. Vi gik i lang tid, og efter 1,5 time og mange huler og gange, var vi igen ude i det varme vejr. Vi havde ikke betalt for flere huler, saa fra kl. 13 til kl. 15 ventede vi paa bussen korte. Vi fik dog noget at spise og udforsket noget at de udvendige paa stedet. Paa vej tilbage til Katoomba korte vi forbi en park hvor der skulle vaere nogle eastern grey kangeroos. Der var saa ogsaa nogen, men de var lidt langt vaek (det var nok godt de var, for de er rimelig farlig med deres ben som kan sparke ret haardt). Da vi saa kom tilbage til Katoomba tog vi toget til Central. Der havde vi bestilt ved et vandrehjem lidt udenfor midtbyen, nemlig i et omraade kaldet Glebe. Vandrehjemmet her er meget anderledes end den i Katoomba (som vandt en pris som den bedste i landet). Den er meget lille, og virker ret beskidt. Saa er vaerelserne ikke saerlig gode og alt for varme, men saa var den ogsaa meget billig. Vi havde ikke rigtigt lyst til at blive i vandrehjemmet, saa vi gik en tur langs vandet. Vi kom paa et tidspunkt til et sporvogn station og tog den ind til Darling Harbour. Der gik vi lidt rundt og ind i Kina Town. Der fik vi os noget at spise. Vi var ikke helt maette, saa vi fik os en rigtig god is. Min var med passionfugt og mango, hmmm det var godt!

Vi stod op i morges til en dejlig solskins dag og efter at have vaeret i bad var vi klar til at udforske bjergene.

Vi tog ned til tourist “butik” og kobte os billeter til divs ting her i omraadet. Det forste vi tog, var en bus der korte en rundtur i Katoomba. Vi stod ssa af da vi kom til et sted der hedder Gorden Falls. Der kunne vi ser ud over hele omraadet der hedder “the blue mountains” og over Gorden Falls som er et vandfald. Derfra gik vi langs stier til et andet vandfald. Paa vejen var der mange udsigtsposter, og udsigten var helt fantastisk. Der gik vi op og ned af en forfaerdelig masse trapper og bare noed det dejlige vejr. Efter at have gaaet en 5 km kom vi saa til “the three sisters”, som er 3 store klippesten, og de er vist ret kendte, som ses ved alle de asiatiske turister i omraadet. Da vi havde taget nogle billeder og sundet os efter gaaturen, gik vi videre til en kabelcar der korte henover klippen. Der var gennemsigtig glas i den, saa man kunne se en 300m ned til bunden. Den korte os til en endnu storre turist sted, nemlig “the scenic railway”. Det er bla et tog der korer stejlt ned af klippen med en maks fald paa 52 grader (som mer MEGET stejlt!). Det var der virkelig mange der ville, og vi maatte staa i en lang koe. Vi kom paa til sidst, og det var ret sjovt at kore ned med toget. Paa bunden gik vi ad nogle stier, fordi nogle kulminer (toget vi korte ned af var opr. til minerne), til en anden kabelcar der korte op til toppen igen. Da vi naaede op fik vi os noget at spise og gik hjem til vandrehjemmet. Vi var godt nok traette paa det tidspunkt, og vi havde nok egentlig mest lyst til at laegge os i seng, jeg havde trods alt gaaet 8 km, og det var ret haardt for min fodder. Men vi havde ogsaa kobt nogle billeter til en IMAX lign. forestilling omkring omraadet her. Det saa vi saa og laerte bla om 40 traer et eller andet sted her, man har troet var uddod for 100 mio aar siden.

(Billeder kommer paa et senere tidspunkt, jeg kan ikke uploade dem herfra, og saa er jeg utrolig traet)