Andreas Joensen

Den 30. april i år gik jeg endelig i gang med at tage mit kørekort. Det er efterhånden en 4 år siden jeg lovligt måtte gå til køreskole og man må sige det var på tide. Så Niels Christian og jeg fandt en køreskole, Tip Top Trafik, og gik igang med teori timer og tage kørelektioner.

Teori timerne var ret kedelige, men jeg fik da lært teorien, og ville nok ikke kunne have kørt i praksis uden, i hvert fald ikke her i Århus midtby. Køretimerne var en del sjovere, selvom jeg var meget nervøs de første par gange og måtte få en del hjælp fra kørelærens bremser.

Så midt i juni måned havde jeg så taget de sidste køretimer, var færidg med teori og havde været på køreteknisk anlæg. Så jeg fik jeg en tid til teoriprøven sidst i juni. Der fik jeg så 6 fejl! Så jeg dumpede og var nok lidt for nervøs, hvilke er min uvindelig problem når det handler om eksamner. Jeg fik så en ny tid i slutningen af juli, da ventetiden er ret lang her i sommerferien. Den bestod jeg heldigvis, med 5 fejl, så jeg var ret glad.

Køreprøven fik jeg ret hurtig, der var lige pludselig en masse nye tider der var dukket op, og den 6. august skulle jeg op. Der var ellers en 5 ugers ventetid, så jeg føler mig heldig, men føler på NCs vegne, da han ikke var så heldig. Selve prøve gik fint, den var utrolig kort, kun 16 min. Jeg skulle slet ikke parkere, jeg kørte bare rundt i byen. De eneste svære steder var nogle højre vigepligter og nogle fodgænger der stod ved en fodgængerovergang.

For at øve lidt kørsel, så skulle far hente en printer jeg havde, og så kunne jeg køre bilen hele vejen fra Århus til Præstø. På vejen kørte vi forbi min Fætter og hans børn. Lige før jeg skulle afsted, så tjekkede jeg min post, og sjovt nok så var min kørekort kommet. På turen fik jeg ret ondt i ryggen, så enten skal jeg træne min ryg for at kunne køre bil, eller så holder jeg mig til min cykel. Det er også langt billigere.

Jeg valgte at købe computeren, som var, med nogle få undtagelser, næsten de samme dele som jeg bloggede om sidst. Jeg har brugt hele dagen på at lave og lege med den og alt virker som det skal. Dog blev jeg en anelse bange undervejs. Jeg havde fået det hele til at køre, men da jeg målte computerens WEI tal (Windows Experience Index), så fik jeg grafik til sølle 3,7. Det er næsten det samme som min bærbar og så har Flight Simulator X en min på 4.0 og en anbefalet på 5.0. Men så heldigvis opdagede jeg, at jeg havde glemt at sætte nr. 2 størm kabel til grafikkortet, hvilken gav 5,9 på WEI, hvilke er det højeste tal man kan få. Det der trækker ned er processoren, det skulle have været en Quad Core for at få det op til 5,9. Dog hvis jeg finder en større køler til min CPU, så kunne den overclockes til 5,8.

Min WEI score. Jeg var ret glad da jeg så det tal!!

Så måtte jeg prøve køre FSX. Her er et screenshot af en EH-101, som er det nye danske redningshelikopter, der flyver henover storebæltsbroen.

Nu er det ret sent og jeg roder som aldrig før, så blogger ikke alle detajlerne, det gør jeg først engang i næste uge.

Som man nok har læst i det forrige indlæg eller måske vidste i forvejen, så flytter Katrine herfra. Det har desværre skabt nogle problemer (udover at vi så mangler nogle at flytte ind). Hun ejede nemlig det tøjstativ vi havde og vi er nu efterladt uden nogen måder at tørre vores tøj på, hvis altså man ser bort fra tørretumbleren, men den er ikke altid vel egenet til al tøj og den har også en tendens til at blive for varm hvis der er for meget i den.

Siden jeg er vicevært på stedet, besluttede jeg så for at gøre noget ved det (jeg håber det er ok med vores udlejer, kom først i tanke om jeg nok burde have spurgt ham, efter jeg var begyndt at bore). Så jeg tog ned til Silvan og købte de nødvendige materialer. Jeg købte nogle forskellige farve tøj snor, så vi jeg kunne se hvilke farve passede bedst og nogle kroge til at sætte snoren op i. Da der ikke er nogen der har et slagbormaskine her, så måtte jeg også købe sådan et, sammen med murbor, da det var muresten jeg skulle bore i. For at stramme snoren købte jeg også nogle wirestrammere, som jeg sættes mellem krogen og snoren, sådan at når snoren begynder at hænge, så kan de bare drejes og snoren bliver strammet, for det kommer den helt sikkert til når der har været meget vådt tøj på den.

Det var lidt sjovt at sætte op, specielt fordi jeg fik lov til at lave en frygtelig masse larm. Det var også fedt at lave og nu hvor jeg har købt en boremaskine, så vil jeg finde mig nogle projekter jeg kan gå igang med her, nogle forslag?

Billeder af arbejdet:

Alt det udstyr der skulle bruges.

Nogle hårde mursten!

Læg mærke til Kevins flotte 8 tals knob og wirestrammeren.

Så kan der igen tørres tøj!

Mit skift fra datalogi til datamatiker har skabt et problem, jeg får ikke SU i de måneder hvor jeg ikke går i skole. Hvilke betyder juli og august. Så jeg har måtte søge arbejde.

Jeg tog den letteste løsning, og meldte mig ind i vikarbearuet Adecco. Jeg fortalte dem at jeg havde brug for hvilken som helst arbejde, men at det kunne være fedt hvis jeg kunne lave noget host Post Danmark. Jeg fik dog ikke noget de første par uger jeg var tilmeldt, hvilke nok skyldes mit specielle ønske om Post Danmark.

Så her i torsdags fik jeg en opringning fra Adecco. De havde natarbejde ude hos Post Danmark pakke sortering, fra kl. 22:30 til 05:00. Så jeg cyklede de 7km derud. Først kunne jeg ikke rigtigt finde stedet, men heldigvis havde jeg et kontaktnummer, som jeg ringede til. Jeg blev, af en anden vikar, vist hvordan maskinerne virkede og hvad mine opgaver var.

Der var tre ting jeg kunne lave, alt afhængig af hvad der var brug for. Jeg kunne køre bure ind med pakker, som var ankommet med lastbil, ind i en maskine, der så vipper pakkerne ned på en løbebånd. Det så lidt voldsomt ud, og jeg tror ikke alle de fladskærme der kom igennem maskinen havde det specielt godt bagefter. Så kunne jeg også vende pakkerne, så stregkoden var vendt opad, sådan at ham der skulle skanne pakkerne bare kunne pege og indtaste postnummer. Derefter blev pakkerne sendt videre i løbebåndet, og alt afhængig af postnummer, blev pakkerne sendt ned til 1 ud af 3 forskellige områder hvor der stod nogen og sortede dem i bure med det pågældende postnummer, hvilke så var det trejde opgave jeg kunne lave.

Det var lidt hårdt, specielt fordi det er ret længe siden jeg har lavet noget så fysisk krævende, og fordi platte fødder ikke kunne klare at stå oppe så længe. Desuden så gik båndet i stykker, og vi måtte sortere manuelt, hvilke ikke gjorde det lettere. Men færdig blev jeg, og det er også en dejlig fornemmelse at have tjent mine egne penge. Så jeg kørte hele den lange vej hjem, op ad bakke vel at mærke, og sov fra kl. 5 til 13, hvilke var lidt svært pga de åndsvage fugle.

Så da jeg var nede i køkkenet og spiste morgenmad, så ringede de igen fra Adecco. De ville have jeg kom ud og arbejdede aftenvagt, samme sted, fra 17:30 til 22:30. Så jeg gjorde mig klar, og inden jeg rigtig følte mig vågen, så var jeg på vej derud igen. Denne gang virkede båndet heldigvis, så hårdt var det ikke. Dog er det ikke så nemt når man ikke kender rutinerne, og ikke ved helt præcist hvad der skal til for at det hele kører let. Ved 22 tiden var vi færdige, og jeg cyklede hjem.

Så inden for 24 timer, har jeg cyklet 28 km og arbejdet i 12 timer. Men tjent en masse dejlig penge, som jeg ikke har fået foræret, hvilke SU føles som. Så må vi se hvor længe jeg kan holde på de penge

Jeg har en underlig fascination af fly og har længe ønsket at være pilot, dog koster det så utrolig meget, og en uddannelse i Århus er heller ikke mulig. Så indtil videre er det eneste der kan slukke min tørst for flyvemaskiner, at se på dem. Så derfor tog Stian, Lars, Andrés og jeg til Danish Air Show i Karup. Egentlig skulle jeg til Air Show sidste år i Aalborg og Roskilde, men det blev aldrig til noget.

Vi tog afsted ved 9 tiden om morgen, (egentlig havde jeg planlagt at tage afsted ved 6 tiden, men det var ikke så populæret, og ville hellere ikke have været så sjovt hvis vi var søvnige under det hele). Det tog en 2 timer fra Århus til Karup, uden de store problemer. Derefter skulle vi egentlig have taget en shuttlebus de 3 km til fly opvisningen, men valgte i stedet at gå. Halvvejs blev vi så dirigeret en helt forkert vej af hjemmevænet, og gik hele 2 km forgæves. Heldigvis kom vi forbi Karup lufthavn, og kunne derfra tage en taxa.

Mens vi gik så vi nogle rigtig fede opvisninger, hvor de fløj lige hen over hovederne på os. Noget som de ikke må gøre for dem på air show pladsen, pga nogle forfærdelige uheld, hvor fly er røget ind i publikum. Vi så også en optankning af en F16 i luften, hvilke også var ret sejt.

F16 bliver optanket.

(Dette billede er fra Rusland. Altså ikke fra i går).

På selve Air Show pladsen gik vi op til landingsbanen hvor tingene skete. Af spændende ting vi så var:

8 af de nye danske redningshelikoptere, som lavede en opvisning for os

En F16 der kører om kap med en Formel 1 racerbil.

Den svenske GRIPEN som lavede nogle sindsyge stunts.

Herklules fly der kunne lande og lette på en utrolig kort bane.

Simulation af kamp handlinger i Afgahnistan, hvor vi så hvordan kampstyrkerne sammenarbejder med luftsupport. Det er terroristerne man kan se på billedet.

F16 formation.

Spansk formations flyvning, som var vildt flot, og de lavede virkelig nogle sindsyge ting. Som at flyve mod hinanden.

En Challenger fly der laver et air-drop, som de gør når folk der er strandet et sted fx har brug for proviant. Fedt fly, som jeg en dag håber at flyve.

Kopi af det første fly som Wright brøderne fløj.

Det var virkelig en sjov dag, og har givet mig endnu mere lyst til at flyve. Så vil jeg også lige takke Stian, Lars og Andrés for at holde mig ud og gide følge med mig!

Flere billeder fra dagen kan ses på:

http://www.flickr.com/photos/andreasjoensen/sets/72157605514693894/

Jeg kan godt lide traditioner (i hvert fald i følge Lars) og jeg har efterhånden fået startet min helt egen. Den går ud på at tage til Preimere Surprise i Cinemaxx Århus hver måned (der er også kun en om måneden). Det er ret fedt, og indtil videre har jeg kunne lokke nogen med.

Det at jeg ikke aner hvad filmen handler om, og egentlig kan risikere at se en eller anden virkelig dårlig film, gør det ekstra spændende. Dog synes jeg de har været temmelige gode, selvom jeg nok ikke havde set dem ellers. Desuden bliver de vist lang tid før de får præmiere i Danmark, og det er faktisk ret sjovt at kunne sige man har set noget før alle andre (i Danmark). Så sørger jeg også altid med at være den første til at bestille billetter, og får dermed altid gode sæder.

Indtil videre har vi set (i rækkefølge… tror jeg):

1. Gone, Baby Gone
2. Shoot em Up
3. Atonement
4. Dan in Real Life
5. 21
6. Untraceable
7. Semi Pro

Hvor i går så vi Semi Pro. Hvilke var noget af en befrielse, siden Untraceable var en ret syg thriller, da Semi Pro var en ret gakket komedi.

Lars var også med til at se Semi Pro, og han har også anmeldt filmen (selvom jeg synes den var lidt bedre end 2 stjerner):

http://dorlandfilm.wordpress.com/2008/06/05/semi-pro-2008/

I dag var jeg inde på ambulatoriet på Øre, Næse, Hals afdelingen på Århus Sygehus, hvor de sagde at det stykke væv de havde sendt af mig til undersøgelse var godartet og jeg dermed ikke har kræft.

Dog har jeg ikke været bange for at jeg havde det og grunden til de overhovedet undersøgte vævet kræver en forklaring (som nok bliver ret lang).

Jeg har nemlig i længere tid, efterhånden 3 år, døjet med at vågne op om natten og tro at jeg har noget galt i halsen. Nogen gange tror jeg det er tyggegummi, andre gange noget mad og en gang endda en legoklods. Det går først op for mig et par minutter efter jeg er vågnet, fisket i min hals efter denne fremmedlegeme og nogen gange har jeg også vækket Stian og andre.

På et tidspunkt var jeg syg, med hovedpine og andet ubehagligheder. Der kikkede hun ned i min hals, og kunne se at den ene mandel var en del større end den anden. Det var så også samme side jeg fiskede efter det ikke eksisterende fremmedlegeme. Hun henviste mig så til Århus Sygehus.

Der blev jeg undersøgt, hvor jeg bla. fik en kikkert op i næsen (ikke så ubehagelig som det lyder). Men lægen sagde at jeg ikke behøvede at bliver opereret. Det var jeg egentlig ret lettet over, men da jeg var begyndt at cykle hjem, så kørte jeg nærmest ind i den læge der havde undersøgt mig. Han havde nemlig løbet ud efter mig, da han havde snakket med nogle kollegaer, og de havde fundet ud af at det nok var bedst jeg blev indlagt, men der var en ventetid på et år.

Det var om mandagen, så om lørdagen modtager jeg et brev om at jeg skulle på hospitalet den næst efterfølgende dag, altså mandag, en uge efter jeg var blevet undersøgt. Det kom som noget af et overraskelse, da jeg havde forventet at det ville tage MEGET længere tid.

Så tog jeg ind på sygehuset, hvor de tog blødprøver, røgten af lungerne og fortalte mig om den operation jeg skulle igennem den næste dag. Jeg skulle nemlig have begge mine mandler fjernet plus nogle polypper der sidder om bag i næsen, som åbenbart er skyld i at jeg ikke trækker vejret gennem næsen.

Den næste dag kom jeg på sygehuset fastende (dog ikke noget jeg er uvant med). Jeg kom lidt senere end man plejer, da jeg fik lov til at stemme til folketingsvalget. Der blev jeg henvist til en seng på gangen og fik noget hospitalstøj. Jeg skulle også tage min temperatur, men fremgangsmåden vil jeg helst ikke beskrive.

En portør fragtede mig så hen til operationsbordet, hvor jeg fik fuldnarkosen, som var utrolig behagelig. Sjovt at man pludselig får en stor trang til at lukke øjnene, men ikke tør, da man er bange for lægen tror man er i narkose og begynder før jeg sover helt. Men det næste jeg oplever, er inde på opvågningsafdelingen og med en hals der gør ondt. Jeg får dog morfin, hvilken lindrede det en hel del, plus at jeg ikke kunne holde mig vågn.

De kørte mig ind på stuen hvor der var en anden. Der lå jeg så i min døs. Senere på aften kom Stian forbi og vi så Valgkamp mens jeg spiste is. Det var ret hyggeligt, men jeg var stadig ret påvirket, og faldt i søvn flere gange, og så dermed ikke hvem vandt og partilederrunden.

Den næste dag skulle jeg udskrives, men inden da var der en ind og spurgte om jeg ville være patient for en eksamen for 9. semesters mediciner. Så jeg tog derop, og blev undersøgt fra top til bund. Det var lidt underligt at skulle forklare hvorfor man var på hospitalet, da jeg ikke syntes der var synderlig meget galt med mig, lige bortset fra min forstørret mandel. Hvordan det gik med hende ved jeg ikke, da jeg måtte gå under det hele fordi jeg fik ondt i maven. Nogle timer senere blev jeg løsladt.

Hele ugen og ind i weekenden har jeg så haft ret ondt i halsen og har næsten ikke kunne spise eller snakke. Det værste har været smerten i ørerne, da nerverne ned til halsen går forbi ørerne. Det føltes som en meget slem halsbetændelse, dog uden at være syg. Altid noget at jeg ikke længere kan få hals betændelse.

De sendte så den for store mandel til undersøgelse, og så i dag var jeg inde igen og fik at vide at den var godartet og der ikke var noget galt med mig. Så sidder man tilbage med en underlig fornemmelse. Det hele er gået så utrolig hurtig, og er bare glad for at det nu er overstået.

I mandags var jeg med til noget jeg aldrig troede jeg ville opleve, nemlig at få lov til at se hvordan det er i en lufthavn kontroltårn.

Min Far laver noget murerarbejde for Direktøren for Naviair, som er luftens udgave af Bane Danmark. Han spurgte om der var mulighed for at jeg kunne se hvordan en flyveleders job var og lidt til min overraskelse (jeg søgte engang praktikplads i lufthavnen i 9. klasse, men fik afslag da de ikke ville have for mange folk randende), så gik han med til det. Jeg stod så tideligt op mandag morgen, og Far kørte mig de 100 km til københavn. Der mødte jeg så direktøren og han kørte mig så til Kastrup.

Først besøgte jeg kontrolcenteret. Det er der hvor man styrer alle fly over Dansk luftrum. Den ligger ikke oppe i tårnet, som jeg troede tideligere, men længere nede i bygningen. Der har hver flyveleder en kæmpe skærm, hvor de har et område af luften de hver styrer. De sørger så hele tiden for at overvåge om flyene ikke er på kollisonskurs. Hvis der er to fly der fx om nogle minutter har en risiko for at ramme hinanden, så lyder der en alarm, og flyene bliver bedt om at skifte kurs eller ændre højde. Dette skete også da jeg var der, og det var lidt sjovt at se det hele live. Det var også lidt underligt at se på skærmen, for de der prikker skulle forestille at være fly med flere hundrede mennesker i. Jeg tror hvis man ikke er ordenligt trænet, så kunne det let virke som et computerspil.

Jeg måtte ikke tage op i kontroltårnet i Kastrup, pga sikkerheden, men vi var en tur i den nye kontroltårn de har bygget på kastrup. Den er dobbelt så høj som den nuværende, og den har en enorm god udsigt over københavn og ikke mindst landingsbanen. Derfra kunne man se flyene lette og lande, man fik rigtigt et overblik over lufthavnen, noget jeg ikke før har haft, ret fedt! Selve bygningen er også noget af en kunststykke, noget med at selve tårnet blev støbt på en og samme gang.
Til sidst kørte vi til Roskilde lufthavn. Der fik jeg lov til at komme op i kontroltårnet, da der ikke er helt den samme lufttrafik som i Kastrup, var der ikke adgang forbudt. Der flyver nemlig ikke rutefly derfra, selvom de håber det kommer, da de vist ikke tjener så meget. Det er for det meste skole- og træningsfly der letter og lander der, dog engang imellem en privat jetfly med business- eller rigfolk. Der er noget med at det tager højst 10 min fra man parker bilen i lufthavnen til man letter fra lufthavnen. Hvorimod det tager flere timer i Kastrup. Så selvom det nok tager 1 time at køre fra København til Roskilde, så sparer man alligevel tid pga den korte check-in.

Det var bestemt en fantastisk oplevelse og er bare ærgelig over ikke at have taget billeder, men det tror jeg heller ikke var muligt pga den høje sikkerhed på stedet. Jeg har fundet ud af at flyveleder arbejdet ikke lige er mig, da man nærmest skal kunne lide at arbejde i stress, og have noget af et aggerasiv personlighed. Jeg føler mig også utroligt previlligeret, da det nok er de færreste der får lov til at komme de steder, og overvære flyvelederns arbejde.

Som man kan se på det forrige indlæg, så har jeg valgt at sælge min Dell bærbar. Så forleden var der en der bød 13.000 kr på den, som var den “køb her og nu” pris jeg havde sat. Det kom som noget af en overraskelse, da jeg slet ikke havde regnet med at nogen ville byde så meget. Så jeg kontaktede køberen, og fik følgende svar igen:

hello seller,
i am Mrs ****** ***** and i am the winner of your
item, i am a missionary in the United Kingdom but due
to the nature of the mission work, i am currently in
Northern Asia attending to the rural children who are
there and i am the buyer of your item. Please i will
like you to send the item to my daughter who will be
celebrating her 16th birthday in 2 weeks time, i will
like you to ship it to her in Nigeria.
i will also like to add at this juncture that i will
make all necessary payment through bank transfer into
your account so please mail me your bank information
such as IBAN, BANK NAME, BIC , etc as soon as
possible so i can inform my bank to transfer the said
amount into your account and also the shipping cost to
Nigeria via FEDEX or DHL or Post Danmark Express and the total.

Altså en dame der har en dansk adresse (det kunne man se på hendes profil), som ved et opslag på dgs.dk ikke findes, en der arbejder som missionær i UK, en der i øjeblikket er i det nordlige Asien, en der har en datter fylder 16 om 2 uger som jeg går ud fra bor i Nigeria.

Hvis det ikke lyder som en der prøver at fuppe mig, så ved jeg ikke hvad gør. Man kunne egentlig mistænke hende for at ville kræve at jeg sendte pakken til datteren før jeg har modtaget pengene, da datteren snart har fødselsdag og hvis jeg så ikke gjorde det, så ville hun fortryde købet.

Men det mest irriterende var, at jeg mistede ca. 150kr på det. Jeg havde nemlig købt et ekstra godt plads på QXL, men det mistede jeg fordi hende køberen afsluttede min auktion, og hvis jeg ville starte den igen, så skal jeg af med de 150kr igen.

Så jeg har valgt ikke at sælge min bærbar og bare vente på den næste udagve af XPSeren efter den nye m1330. Den er dog stadig til salg for 10.000 kr, hvis nogen lige pludselig fik lyst til en bærbar og samtidig ville forbarme over at jeg ikke kan få en nyere bærbar.

Tilføjelse: Jeg klagede til QXL og så fik jeg i dag min oprettelsesgebyr returneret, så tak til QXL!

Så har jeg lige overstået det fjerde omgang eksamner. Datalogi studiet i Ã…rhus har nemlig eksamner efter hvert kvater hvor der er 3 kurser i hver. Så det giver ca. 4 kvater gange 3 kurser gange 4 år = 48 eksamner tilbage (eksl. dumpede eksamner). Det er ikke så lidt. Men i hvert fald, så fik jeg overstået denne omgang, så nu har jeg endelig sommerferie.

Til min dRegAut eksamen i dag fik jeg 6. Ikke noget at prale af, men jeg er ret lettet over at have bestået. Jeg kom op i “lukkedhedsegenskaber”, og pga min trang til perfektionisme, så begyndte jeg selvfølge at springe ud i det sværeste, hvilken resulterede at det sortede for mig, da jeg åbenbart ikke kunne bunde. Heldigvis fik jeg sagt noget der var rigtigt og føler mig lidt heldig, at jeg fik sagt lige nok til at kunne bestå. Det var så heller ikke mit ynglingsemne og jeg glæder mig til jeg begynder at trække spørgsmål som jeg ikke synes er så svære.

Ud over det, så dumpede jeg “Algoritmer” og “Programmerings Sprog”. Algoritmer havde jeg regnet med at dumpe, da jeg gerne vil tage det om igen, hvor dProgSprog skyldtes tildels en ikke så god forlæser (håber ikke han læser min blog). Så selv jeg har dumpet 2 fag og fået 6 i det trejde, så synes jeg alligevel at jeg klarer mig godt her på studiet. Så det er ikke helt så skidt som det måske lyder.