Andreas Joensen

I nat, da jeg prøvede at falde i søvn, surftede jeg lidt rundt på nettet. Der stødte jeg ind i et link på google.coms forside. Egentlig ville jeg tjekke om der stod et tal for hvor mange links google har indekset; jeg hørte at google har indekset 1 billion links, hvilke er ret så mange.

I stedet var der et link til et foredrag af den lige afdøde Rand Pausch, der hed: Achieving Your Childhood Dreams. Foredraget handlede om de drømme han havde som barn og nu hvor han var på sit dødsleje (han havde dødelig kræft), så kunne han fortælle hvordan det gik med at opfylde dem. Det ledte ham også til en snak om drømme og at selvom man støder ind i nogle mure undervejs, så skal man presse på for at få disse opfyldt.

Da jeg jo ikke kunne sove, så lå jeg og tænkte på hvad mine egne drømme var. Det var lidt sjovt, men fordi jeg er lidt perfektionistisk, så var en del af dem nærmere mål end drømme. Altså mål som, at jeg skal få læst alle de bøger jeg har på min reol eller ikke dumpe et eneste eksamen fremover.

Men her er mine 5 drømme:

1. Være pilot ombord et challenger jet fly.

Denne drøm bunder i min store lyst til at flyve. Det ville være fedt at være pilot og så i en lyn hurtig og top moderne jetfly. Det kunne være fedt at cruise verden rundt med folk, med et dejlig hurtig og manøvre dygtig fly. Man kunne så spørge om det ikke var nok med at blive pilot, men min fascination har været i learjets og challenger fly og er også den jeg fortrækker at flyve i Flight Simulator X (ud over militær jet flyvet). Mit køb af ny computer til at spille FSX er en måde at komme tættere på denne drøm.

2. Møde Natalie Portman.

Dette håber jeg ikke overrasker nogen. Der er egentlig forskellige trin i denne drøm, opdelt efter hvor svære de er at opnå. Det første er at se hende i virkeligheden, altså på gaden eller lign. Det andet trin er at overvære en forlæsning eller teaterstykke med hende. Det trejde er at få et autograf af hende samt et billede med hende og mig og muligvis også snakke lidt sammen. Hvis bare et af disse trin bliver opfyldt, så vil jeg anse min drøm som opfyldt, men 2. og 3. trin er at foretrække.

3. Overvære et OL åbningsceremoni.

Det var noget jeg har drømt om lige siden OL i Atlanta i 1996. Det der var det meste spændende ved hver OL var åbningsceremonien. Det er så enormt storslået og at overvære så et stor ting er noget jeg drømmer om. Det tætteste jeg har været på at få den opfyldt, var da jeg rejste rundt i Australien, der var jeg tilfældigvis i Melbourne samtidig med Commenwealth legene. Der var også et kæmpe show uden for selve stadionet, med fyrværkeri og alle mulige både der sejlede op ad floden. Selv det var en stor oplevelse. Nu er OL næste gang i London, så egentlig er min drøm ikke helt umulig, vil bare kræve at jeg har råd til det når den tid kommer.

(billede taget fra floden i Melbourne til åbningsceremonien)

4. Køre Europa rundt i tog.

Jeg var tæt på (delvist) at udleve denne drøm sidste år. Jeg havde helt spontant planlagt et rejse, på nogle dage, til Rom i tog. Dog er denne type spontane rejse ret dyre og i det sidste ende havde jeg heller ikke tid. Men min drøm er at rejse interrail fra Danmark, ned gennem vesteuropa med et smut forbi London (kan være jeg kan slå to drømme sammen), ned til Spanien, tilbage til frankrig, over til Italien, sejle til grækenland, op gennem østeuropa forbi budapest, prag og warszawa til Estland, sejle over til Sverige og så tilbage til Danmark. Måske ret dyr, men der er generelt en grund til drømme er så svære at opnå, og så er det endda min drøm at rejse 1. klasse.

5. Flyve til Australien i en A380 i Første klasse.

Det fører mig til det sidste, at flyve i en Airbus 380, London til Australien i første klasse. Eller rettere, flyve i en suite. En suite på en A380 er en lukket kabine på flyvet, hvor man har en stor lænestol som sæde, samt en seng der kan tages frem, så man ligger helt fladt. Der er også fladskærm, hvor man kan vælge mellem 100vis af film og alle de afsnit af TV-serier man lyster. Desuden er maden lavet af en kok og man bliver opvaret af en stewardesse. Denne meget dyre drøm skyldes både min fascination af den nye kæmpe airbus, men også at jeg elsker luksus (i modsætning til Maria, der lige nu er i Combodia, hvor der næsten ikke kan blive mere primitiv, og så kan hun lide det!). De gange hvor jeg har taget turen til Australien, der har jeg følet enorm ubehag og har drømt om at komme foran i flyet og kunne falde i søvn i de dejlige stole. Så det er min 5. drøm.

Jeg er ret interessert i rumrejse. Faktisk så synes jeg de fedeste serier, er scifi som Battlestar Galactica og Stargate SG-1 og fedeste film er også sci-fi som Star Wars. Tanken om at vi engang vil kunne sende mennesker uden for vores solsystem, og endda uden for vores egen galakse er temmelig exciting. Derudover synes jeg astronomi er en utrolig interessant gren af naturvidenskaben. Bare det, at vi er så lille i forhold til den ekstremt og enorme univers vi lever i, er helt mind blowing. Noget der tiltaler mig mest ved den kristendom jeg har, er at jeg engang kommer til at besøge disse verdener, som man ser i Stargate (jeg tror dog ikke de alle taler engelsk, så det bliver nok lidt anderledes end de fremstiller det).

Men indtil videre har vi ikke rigtig teknologien til rumrejse på så stor skala, selv det at sætte en mand på Mars er for os en kæmpemæssig udfordring, som nok ikke lykkedes før 2050. Men den nuværende udvikling er dog stadig  spændende. De Mars robotter vi sendte til Mars for 4 år siden, kører faktisk stadig rundt deroppe, og indsamler billeder. Det må være det ultimative legetøj.

Så må kan ikke undre sig, at jeg følger fortiden rigtig meget med i Phoenix missionen. Deres mål er at undersøge om der er is og måske ennda også liv på Mars. Men om der er det eller ej synes jeg er lidt uinteressant, (dog ikke hvis det viser sig at det ville kunne udnyttes som drikkevand for kommende missioner til Mars). Det jeg synes er mest interessant, er selve rumrejsen fra jorden og ned til Mars’ overflade. Fordi der kan gå så meget galt, og de snakkede endda om en success rate på 50%, hvilke man ikke kan sige er særlig høj.

Robotten nedefra:

Men det gik vist langt bedre end forventet. Det lykkedes at lande fartøjet uden problemer. enJeg har lavet en liste over ting der gik bedre d forventet:

1. De mistede ikke kontakten med rumfartøjet mens den var på vej ind i Mars’ atmosfere, som de egentlig havde forventet de ville.
2. Robotten fik en perfekt landing, og er næsten fuldstændig vandret.
3. De forventede kun at have robotten i vågen tilstand fra kl. 9 til kl. 16. Men reelt er den vågn fra 8 til 18:30.
4. De troede ikke de kunne fortage noget om natten, men faktisk kan de godt vække den i hele 4 timer i natte timerne, hvis de vil sende data hjem om natten. (Data bliver sendt via de 2 satellitter der kredser rundt om Mars).
5. Videnskabs folkene fik at vide, at de skulle designe deres eksperimenter til at kun indsamle 50Mbit data om dagen. Men i stedet kan de hente over 150Mbit (19MB i forhold til kun 6MB, for at bruge nogle mere velkendte enheder).
6. De var også bange for at isen lå alt for dybt, men efter et par skrab med skovlen, så har de allerede fundet isen.

Berlingske skriver i dag:

Færre prøver, færre censorer og flere skriftlige prøver i stedet for mundtlige. Det er nogle af de anbefalinger, som en arbejdsgruppe nedsat af undervisningsministeren netop har offentliggjort.

HØRT!!!!!

Jeg har gået og spukulæret lidt omkring bøn og helbredelse. Grunden dertil er jeg læste en artikel kra Kristeligt Dagblad om “Alternativ Sommerfestival 2007“, hvilken fik mig til at spuklære om det bare er mig eller om folk har misforstået noget.

Til en helbredelsesmøde bliver den syge hevet op foran og der er en der har modtaget gaven til at helbrede fra Gud. Men for mig virker det ret underligt, at det er det der skal til før Gud helbreder. Er det ikke nok at man selv beder om helbredelsen, eller skal der en mellemperson der har modtaget gaven før det kan foregår? For mig går det imod tanken om at være ydmyg i bøn. Tror man at Gud først lytter eller reagere når man gør så meget ud af det? At han først helbreder når man viser så meget tro, at må tør gå op foran så mange mennesker og sætte ens omdømme på spil. For det må være noget nedværdigene hvis man nu ikke bliver helbredt, hele forsamlingen ville jo tro at man ikke havde tro nok.

Nu forgår den type møder ikke i min kirke, så jeg har ikke så svært at se det forkerte i at afholde helbredelsesmøder. Men jeg har også anden en ting som undre mig og som de fleste kristne praktiserer, i hvert fald i min kirke. Nemlig det at bede gentagene gange. Hører Gud ikke første gang man beder? Jeg kom til at tænke på det da jeg var nede i Australien. På Avondale College, inde i kirken, har man nemlig en ret speciel bederum. Der er der altid nogen der beder til Gud, og man sørger for at der sker en slags rokade. Nu er der så mange medlemmer i den kirke, så det ville ikke være så svært at udføre i praksis, men selve tanken synes jeg er forkert. Det er som om man sørger for at Gud er klar over at man eksisterer, og jo mere man beder, jo større er chancen for at Gud lytter og måske endda handler. Jeg forstår godt når folk beder om nogens helbredelse gentagene gange, for det må virke som en slags trøst for personen der beder, men behøver man egentlig det, Gud har vel hørt ens bønner første gang?

Er det så overhovedet nødvendigt at bede om den og den bliver helbredt? Er det ikke nok at bede om at Guds Vilje må ske? Er det ikke nok at bede fadervor? Er det at bede ikke en form for tilbedelse og ikke noget der bruges til at få vores ønsker opfyldt? Gud ved vel bedst og det er vel en fornærmelse mod Gud når man på den måde prøver at overtale ham om at gøre dit og dat.

Google har lige opdateret deres google maps så den nu også kan bruges som vejviser i Danmark. Nu har vi jo allerede eniro.dk og dgs.dk, så jeg ville lige teste om hvor gode Googles vejviser er. Så jeg indtasede min adresse: “fuglebakkevej 1b, 8210 Ã…rhus V” ved Eniro og Google Maps (linket fører hen til søgningen), og resultatet kan ses på billederne.

Og som man kan se så rammer Google langt fordi, mens eniro (også degulesider.dk) rammer lige plet. Faktisk havde de danske vejviserer samme problem for ikke så længe siden og der er også tit problemer når Falck eller pizzabudet skal finde vej hertil når de bruger GPS.

Men jeg har bare en ting at sige til Google, enten så lav det ordenligt ellers lad være, de her mellemløsninger er bare ikke gode nok! Jeg tror Google er blevet lidt for stor, hvor de vil alt og tænker kun på kvantitet, men ikke kvalitet.

Eniro:

Google Maps:

Jeg var ved at blive godt og grundig træt af Windows Vista Ultimate 64bit, så forleden hentede jeg Windows Vista Business 32 bit. Så nu virker min printer, scanner, webcam og alt andet jeg ikke kunne få til at fungere med 64 bit.

Jeg tog backup af det meste, men af en eller anden grund kunne jeg ikke tage backup af min digital signatur. Så jeg måtte bestille en ny.

Den har jeg så lige fået og gik så igang med at installere det. Men så får jeg følgende fejl meddelse:

Din pc opfylder ikke kravene til installationen af Standard pakken.
Dit Java plugin blev detekteret til Sun Microsystems Inc. 1.6.0 som ikke er en supporteret udgave.
Du kan opgradere dit Java plugin her

Ã…benbart så virker TDCs digital signatur ikke med JAVA 6, selvom det er den nyeste udgave af JAVA. De linker så til java.com hvor jeg skal opgradere til en “supportet” udgave. Men hov, det er jo JAVA 6!! Jeg gider godt nok ikke til at installere JAVA 5 bare for få at køre Digital Signaturen.

Det er virkeligt for dårligt, og jeg må indrømme jeg er godt træt af TDCs digital signatur. Der er altid en masse bøvl med at få det installeret. Det er ikke så underligt det ikke er så udbredt, som de havde regnet med.

Nå, men nu har jeg fået luftet min fustration og der går nok lidt tid før jeg forsøger at installere Digital Signaturen igen.

Noget jeg godt kan lide er at se tv-serier. Der er ikke noget bedre end at sætte sig ned og se et afsnit af en serie mens man spiser. Jeg ser fortiden en 12 forskellige tv serier, så der er mindst et nyt afsnit pr måltid (så kan man regne ud hvor mange måltider jeg har).

Jeg plejer at se mine serier på min eksterne skærm, mens jeg laver at muligt på min bærbar, som at surfe og læse blogs. I dag var jeg så lige gået igang med at se 24 timer, da jeg havnede ind på Fle3mings blog og læste hans indlæg. Det slog mig virkeligt det han skrev:

På det personlige plan: Sluk TV’et, drop biografen og stop Internetomanien i dit liv! Forget jaget efter åndelige trip i en oppisket diskokristendom! Det der holder er at kende Jesus Kristus, som du finder ham i Bibelen, gør Ham til lederen i dit liv og adlyd Ham.

Jeg bruger så utrolig meget tid på at se tv-serier at det går ud og alt andet. Det går ud over mine lektie læsning, min sociale kontakt og ikke mindst mit åndelige forhold til Gud.

Derfor har jeg valgt at skære helt ned på mine serier. Så jeg vil holde mig til LOST og The Office, da historien i LOST er bare for god og The Office er bare for morsom!

Egentlig burde jeg nok kvitte helt, da jeg har det med at gå overgevind på alting. Og jeg har faktisk også prøvet at stoppe engang, men der var også lige nogle undtagelser, og så blev det til en hel del undtagelser. Men nu hvor jeg blogger om det, så er denne indlæg en slags bindende kontrakt om at jeg ikke må se flere serier og I må finde på en passende straf hvis jeg bryder kontrakten.

Jeg vil dog lige sige at det ikke er pga Flemming jeg stopper, det var bare det skub jeg havde brug for, da det er noget jeg har tænkt over længe, men har ikke nænnet indrømme at jeg (igen igen) er gået overgevind.

Jeg sidder her og læser til min Programmerings eksamen, som jeg skal op til i morgen tidlig, og jeg har det mildest talt dårligt. Jeg føler mig på ingen måde klar til eksamen og jeg har en særdeles udpræget angst for eksamen lige nu.

Jeg prøver bl.a. at gennemgå de forskellige spørgsmål jeg kan komme op i og jeg kan bare ikke huske noget som helst. Jeg kan i hvert fald sige med sikkerhed, at hvis jeg kommer op i emner som: “Algorithms Using ’real’ Numbers”, “Recursion”, “Multithreading” eller “Design Patterns” så er jeg helt sikkert dumpet.

På den anden side, vil det heller ikke være så dårligt hvis jeg dumper. Hvis jeg nu får et 6 tal, så kommer det jo til at stå på mit eksamensbevis. Men hvis jeg i stedet dumper, så har jeg mulighed for at gå til reeksamen. Jeg vil på den anden side heller ikke forsøge at dumpe med vilje, for hvis jeg alligevel fik 6, så ville jeg kunne have gjort det bedre. Men hvis jeg dumper, så skyldes det primært at jeg ikke har læst godt nok på pensumet og da reeksamen først er i august, så har jeg masser af tid til at tilegne mig stoffet. Desuden er det et fag som vil blive brugt i de andre fag, så jeg kommer uden tvivl til at kunne klare reeksamen.

Hvis jeg dumper i morgen, så vil det også skyldes min generelle angst for mundtlige eksamener. For hvis jeg er det mindste i tvivl om jeg kan stoffet, til min eksamen, en uge før jeg skal op, så går jeg helt i baglås, hvilken går ud over min eksamenslæsning. Dog når jeg er inde i selve lokalet og skal fremlægge stoffet, så er jeg underlig nok ikke så nervøs, men det hjælper jo ikke noget, hvis jeg ikke har fået lært stoffet.

Mor siger det ville være en god ide at jeg opsøgte hjælp fra fx studenterrådgivningen der hjælper studerende med studie relaterede vanskeligheder og det ville nok også være en god ide. Jeg håber så de vil give mig nogle gode teknikker til hvordan jeg skal klare eksamenslæsningen fremover og generelt hjælp mig med min angst for eksamen. Så det tror jeg vil gøre, også selvom jeg nu skulle få 13, for jeg har det virkelig dårligt og det er det rene tortur for mig det her!

Men vi får se i morgen…

Er det underligt at være forelsket i en man ikke har snakket med?

Er det underligt at have drømme om en der nok aldrig har set en?

Er det underligt at bruge så meget tid på at tænke på en man tilbeder så meget?

Er det underligt at ens hjerte banker hver gang man ser den man beundre allermest?

Er det underligt når føler sig utro hver gang man ser på andre end NP?

Jeg læste en artikel på business.dk om hvad der giver status i dag, og den konklusion den kommer frem til er temmelig overraskende:

En 15 år yngre kone eller mand giver lavstatus. Det samme gør en ægte pelsfrakke, at være dygtig til poker, at have en overfyldt kalender eller at have VIP-adgangskort til “de rigtige steder.” Det er heller ikke cool at have en mobiltelefon med indbygget tv, at være single med et intenst sexliv samt at betale sin barnepige sort, hvis man har børn.

Det giver status at være veluddannet, at være en engageret forælder, at have oparbejdet sin egen virksomhed, at kunne mange sprog, at have mulighed for at holde fri hele sommeren, at have mange venner eller at hjælpe medmennesker, der behøver en hjælpende hånd.

Og jeg gik rundt og troede at verden var af lave!

Kilde: business.dk